23948sdkhjf

RTX nedjusterer forventningerne

Med udsigt til en dalende omsætning i regnskabsårets fjerde kvartal, nedjusterer RTX nu forventningerne til det samlede regnskabsår 2011/12.
Med en omsætningsfremgang på 6,3 procent fra 50,2 mio. kr. i tredje kvartal sidste år til 53,3 mio. kr. i år er det lykkes den nordjyske virksomhed at leve op til forventningerne til dette års tredje kvartal.

Det er primært en fremgang på 22,6 procent i Design Service (tidligere RTX Technology) fra 18,4 mio. kr. til 22,6 mio. kr., der er årsagen til fremgangen, mens omsætningen i Enterprise & VoIP (tidligere RTX Products) forbliver på niveau med omsætningen i tredje kvartal 2010/11.

Koncernens bruttoavance faldt i perioden tredje kvartal 2010/11 til samme periode i 2011/12 fra 60,0 procent til 57,2 procent, mens resultatet af den primære drift forblev på niveau med 2010/2011 og udgør 2,6 mio. kr. I samme perioden steg resultatet efter skat fra 2,8 mio. kr. til 3,1 mio. kr.

Selvom RTX i tredje kvartal lever op til sine forventninger, har bestyrelsen dog valgt at nedjustere forventningerne til det kommende fjerde kvartal. Det sker ud fra en konstatering af, at usikkerheden i de makroøkonomiske vilkår i stigende grad påvirker RTX.

Bestyrelsen forventer således, at omsætningen i regnskabsårets fjerde kvartal vil ligge lidt under omsætningen for tredje kvartal.

RTX forventer nu en omsætning i intervallet omkring 190 mio. kr. og et EBIT-resultat mellem 2-3 mio. kr. imod tidligere forventet omsætning på omkring 205 mio. kr. og et EBIT-resultat på 10-12 mio. kr. for regnskabsåret 2011/12.
Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094