23948sdkhjf

Tidligere HPI-ejer slipper for millionerstatning

Hovedkreditorerne i elektronikvirksomheden ønsker alligevel ikke at stille Erik Skjærbæk ansvarlig for tabet på 144 mio. kr. ved konkursen sidste år.
De største kreditorer i HPI Electronics har opgivet at stille virksomhedens tidligere ejer, Erik Skjærbæk, ansvarlig for det samlede tab på 144 mio. kr., som virksomhedens konkurs i september sidste år påførte dem.

Det oplyser boets kurator i dag til Børsen.

Tilsagn om støtte
Erik Skjærbæk overtog ledelsen i det daværende HPI Electronics i starten af 2011, og da regnskabet for 2010 blev underskrevet 7. juli samme år, indeholdt det følgende formulering:

“Selskabets nye hovedaktionær har over for selskabet afgivet tilsagn om støtte til selskabets finansielle beredskab for 2011.”

Passagen fik i februar kreditorerne til at overveje, om Erik Skjærbæk – gennem sit selskab Dansk Synergi A/S – kunne stilles ansvarlig for deres tab, men den plan er altså nu tilsyneladende opgivet.

Genopstået og velkørende
Efter konkursen i september 2011 genopstod elektronikvirksomheden i november sidste år under navnet HPI Cables & Electronics 2011 A/S.

Ifølge et få uger gammelt nyhedsbrev, underskrevet adm. direktør Gert Nielsen, har HPI Cables & Electronics 2011 A/S fået en glimrende start på 2012 med ”konstant positiv fremgang med bestående og nye kunder” .

Sagen kort fortalt:

Februar 2011
Erik Skjærbæk opkøbte 80 procent af aktierne i HPI Electronics gennem sit selskab Skjærbæk Holding, der ved samme lejlighed blev omdøbt til Dansk Synergi A/S.

September 2011
Dansk Synergi A/S kaster håndklædet i ringen og erklærer HPI Electronics konkurs.

November 2011
Ifølge kreditorlisten har Erik Skjærbæk 44 mio. kr. til gode i konkursboet, skriver Børsen.
Samtidig genopstår elektronikvirksomheden under navnet HPI Cables & Electronics 2011 A/S med kapitalfonden Nordica Capital Partners som ejere.

Februar 2012
Kreditorerne i konkursboet lufter tanker om, at Erik Skjærbæk er forpligtet til at dække deres tab, som på daværende tidspunkt blev opgjort til 137 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106