23948sdkhjf

Elektricitet direkte ind af vinduet

Amerikanske forskere har udviklet en næsten gennemsigtig film til at lægge på vinduer, som kan hive elektricitet ud af det infrarøde spektrum af sollys.
Det er forskere fra University of California (UCLA), der står bag den nye opfindelse, der kan bane vejen for nogle helt nye anvendelsesmuligheder for solceller, da man med filmen for eksempel kan beklæde vinduer, uden, at det synlige lys holdes ude. Det skriver Ingeniøren.

Ifølge Los Angeles Times er der tale om et organisk polymer, som laver den infrarøde del af lysspektrummet om til elektricitet, mens den synlige del af lyset kan trænge igennem, skriver Ingeniøren.

På sigt vil det sandsynligvis ikke kun være vinduer, der kan beklædes med den nye film, men også hele bygninger.

Professor ved UCLA, Yang Yang, forklarer ifølge Ingeniøren overfor Los Angeles Times, at mens de kendte solfilm høster lys og omdanner det til elektricitet, så høster den nye opfindelse kun den infrarøde del. Det gør det muligt at lave et materiale, som ikke behøver at være sort eller blåt, som de fleste silicium-baserede solcellepaneler. Dermed vil det synlige lys stadig kunne trænge uhindret igennem vinduer med den nye beklædning.

Stadig under udvikling
Ifølge professor Yang, så er det ikke særligt effektivt at danne elektricitet ved isoleret at hive energi ud af den infrarøde stråling. Det er kun omkring seks procent af solstrålerne, som filmen kan omdanne til elektricitet, mens kommercielle solceller kan omdanne omkring 12 procent af strålerne, skriver ingeniøren.

Professoren mener imidlertid, at dette vil ændre sig, da forskerne på nuværende tidspunkt kun udnytter omkring en tredjedel af det infrarøde lys. Han mener, at effektiviteten med tiden kan fordobles eller måske endda tredobles.

- Der er nogle begrænsninger, men det skulle være muligt at komme op på ti procent i løbet af de næste tre til fem år, siger Yang Yang til Los Angeles Times.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078