23948sdkhjf

Ny R&D software engineer hos Develco

Udviklingshuset Develco har ansat Søren Schaal som ny R&D software engineer.

Søren Schaal startede sin videregående uddannelse med en bachelor i nanoscience med hovedvægt på de naturvidenskabelige fag biologi, fysik og kemi. Fysikken blev startskuddet for Søren til at skifte uddannelsesretning, og i januar 2022 afsluttede han sin diplomingeniøruddannelse i electronic engineering fra Aarhus Universitet.

Samtidig med studierne har Søren Schaal fået praktisk erhvervserfaring fra sine studiejobs. Under nanoscience-studiet arbejdede han for Nanoshow i 1½ år og deltog i workshops med forsøg og foredrag for gymnasieelever og folkeskoleelever i udskolingen.

Som ingeniørstuderende på elektroniklinjen har han været ansat hos Elevakademiet og undervist folkeskoleelever i indskolingen i programmering af Lego Mind Storm-robotter. I sin praktik på Ingeniørstudiet har Søren Schaal arbejdet hos Kamstrup med embedded software i afdelingen wireless communication.

- Jobbet som R&D software engineer hos Develco søgte jeg, da jeg blev inspireret af udviklingshusets website med de spændende cases om Frederiksberg Smart City, Drones4Energy og diverse teknologiprojekter for Grundfos. Develco gav mig indtryk af at være en virksomhed, der har styr på forretningen. Og det indtryk er jeg kun blevet bekræftet i efter min start som R&D software engineer i Develcos udviklingsteam. Jeg ser meget frem til at arbejde ansvarligt med forskellige teknologier og udviklingsprojekter for Develcos kunder, udtaler Søren Schaal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082