EKTOS ukrainske medarbejdere holder hjulene i gang efter flugt mod vest
Historien om EKTOS i Ukraine bringes i samarbejde med DI Business.
- Eksport og import kører gnidningsfrit. Halvanden uge efter invasionen var toldvæsenet oppe igen, og banksystemet fungerer også. Det sværeste er sådan set chaufførsituationen, fordi det er svært at få forsikret udenlandske chauffører, og de ukrainske ikke må forlade Ukraine for det tilfælde, at de skal forsvare landet. Vores udviklingsarbejde er skruet ned til 90 procent, mens produktion og afsætning stadig er på 100 procent.
Sådan fortæller Jesper Holst, den ene af to stiftere bag elektronikvirksomheden EKTOS. Den blev startet i 2007 med ambitionen om at være aktiv i både Danmark og Ukraine. Landet bød på alle de rigtige ressourcer, og derfor etablerede EKTOS allerede ved start i 2007 en afdeling med udvikling i byen Kharkiv i det østlige Ukraine.
Indbyggerne i byen er primært russisktalende, og da EKTOS etablerede sig, havde hovedparten af dens indbyggere en stærk broderskabsfølelse i forholdet til Rusland, vurder Jesper Holst.
- I 2014, hvor Rusland invaderede Krim-halvøen, vil jeg tro, at halvdelen af byens indbyggere gik med en grundfølelse af, at Ukraine ligeså godt kunne være en del af Rusland, som det kunne være et selvstændigt land. Men der er sket meget siden. Den førhen udbredte korruption er stort set holdt op, og udviklingen i den ukrainske velstand har været enorm. Ikke mindst foranlediget af store investeringer fra stort set alle betydelige vestlige virksomheder er tilknytningen til Rusland blevet væsentligt mindre udtalt, siger Jesper Holst.
Invasion gav anledning til beredskabsplan
For ham og virksomheden blev invasionen i 2014 anledning til at udarbejde en beredskabsplan for det tilfælde, at Rusland skulle gå længere ind i landet. En situation som de færreste – og heller ikke Jesper Holst – dog så som en reel trussel.
- Ingen troede på, at Rusland faktisk ville invadere. Da nyheden kom, og vi samlede ledergruppen for at fortælle, at vi nu satte beredskabet i værk, sagde de ukrainske ledere, at de ikke troede på det, og vi måtte fra Danmark holde fast i, at det var virkeligt, siger Jesper Holst.
Derefter gik det stærkt. De 50 medarbejdere på ingeniørafdelingen i Kharkiv blev tilbudt at flytte til den afdeling, der i 2014 var blevet oprettet i det vestlige Ukraine. Alle - på nær syv medarbejdere, der af personlige årsager ønskede at blive i Kharkiv - flyttede til betalte boliger i det vestlige Ukraine. Kun det allermest nødvendige kom med, så møbler og andet inventar fra kontoret i Kharkiv blev stående. Ligesom medarbejderne efterlod alt bag sig.
- Alle har indledningsvist været i chok. Men der er heldigvis kun en enkelt af medarbejderne i Kharkiv, der er blevet direkte berørt af angrebet fra russerne. Indtil videre i form af en facade i hans bolig, der er blevet delvist blæst ud, fortæller Jesper Holst.
Fanget i metro i fem dage
Alle medarbejdere og deres familier er desuden blevet tilbudt hjælp til at komme ud af Ukraine og til Danmark. Men meget få har taget imod tilbuddet.
- Alle ansatte har valgt at blive i Ukraine. Men vi har hjulpet ni familiemedlemmer og en enkelt hund til Danmark, hvor vi i samarbejde med Struer Kommune får dem samlet i boliger i nærheden af hinanden. Jeg oplever, at de er taknemmelige for, at muligheden for at komme ud findes. Men de har samtidig en fantastisk kampgejst og en tro på, at krigen vil være hurtigt overstået, så de igen kan bidrage til at holde Ukraine kørende og genopbygge landet, siger Jesper Holst.
Han har personligt hentet en enkelt familie på fire personer fra München, hvor de ved egen hjælp var kommet til.
- De havde egentlig ikke tænkt sig at forlade landet. Men efter at de havde været fanget fem dage i metroen i Kharkiv, mens bomberne faldt i byen, og et af børnene var blevet syg, besluttede de at komme helt ud af landet. De kommer af en familie, der taler russisk, og deres forældre betragtede sig selv som russere. Derfor var de fuldstændig vantro over situationen og havde aldrig forestillet sig, at de kunne blive angrebet fra et land, de har så stærk tilknytning til, siger Jesper Holst.
Bliver næppe venner igen
Alle beslutninger omkring virksomhedens drift tages i dialog med medarbejderne i Ukraine, og Jesper Holst oplever, at de er meget opsatte på at holde hjulene i gang.
- Hos vores danske medarbejdere er der ligesom i den danske befolkning generelt stor lyst til at bidrage så meget som muligt til at lindre effekterne af krigen for ukrainerne. Nogle har holdt fri for at pakke fysisk nødhjælp, og vi har kunder, der har sendt donationer til de ukrainske børn. Alle bakker op om at få det til at fungere, og det gør det så heldigvis også endnu, siger Jesper Holst.
Hvad der skal ske, hvis det skulle lykkes russerne at besætte hele landet, har han en beredskabsplan for. Men ingen langsigtet forretningsplan.
-Vi har planlagt, hvordan vi får vores medarbejdere med familier helt ud af Ukraine og til Danmark sammen med vores primære udstyr, hvis det skulle ske. Herfra må vi se, hvordan vi vil bygge vores forretning op på længere sigt, hvis vi bliver tvunget helt ud af Ukraine. Indtil da arbejder vi for at få det hele til at køre videre, siger Jesper Holst.
Han tror på, at der igen kan oprettes fornuftige forhold til Rusland, når krigen er slut.
- Det bliver nok ikke til venskab mellem folkene lige med det samme. Men jeg tror på, de kan blive vores bekendte igen, og at vi kan genopbygge noget handel på tværs af grænserne, siger Jesper Holst.
