23948sdkhjf

Lyras prisbelønnet for sin UV-teknologi

Lyras, som har udviklet en energisparende UV-teknologi, som uskadeliggør bakterier i for eksempel fødevarer, vinder prisen EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact.

EY-prisen vækker stor jubel hos Lyras, hvis mål er at sænke den globale CO2-udledning fra industrien:

- Vores teknologi, raslysering, er effektiv, sikker, billig i drift og giver en signifikant CO2-besparelse. Den kan gøre en stor positiv forskel i forhold til klodens klimaproblemer. Prisen EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact giver os anerkendelse og støtte på denne mission. Det er vi meget taknemmelige for, siger Rasmus Mortensen, CEO i Lyras, i en pressemeddelelse.  

Prisen lander i ugen, hvor virksomheden netop har modtaget en kapitalrejsning fra blandt andet Bagger-Sørensen Equity.  Den store investering falder kun et års tid efter, at virksomheden kun bestod af syv personer. I dag beskæftiger Lyras 48 ansatte og er flyttet til et specialindrettet stort domicil med eget bryggeri og laboratorium fordelt over flere matrikler.

Lyras’ teknologi er solgt over hele verden, blandt andet i USA og i Australien, hvor raslysering for nylig blev udvalgt til at sikre et af de dyreste mælkeprodukter i verden, nemlig lactoferrin, som bruges i modermælkserstatning til spædbørn. 

Prisen EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Social Entrepreneurship - Future Impact uddeles til en lovende impact-virksomhed, der i særlig grad skaber samfundsmæssig værdi.  

”Disse entrepreneurer har typisk fokus på at løse nogle af verdens store og presserende udfordringer – og ser her forretningsmuligheder, der kan skaleres og skabe samfundsmæssig og økonomisk værdi”, står der i prisens fundats. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094