23948sdkhjf

Data Respons offentliggør tre millionordrer

Den norske koncern har indgået aftaler til en samlet værdi af over 20 mio. kr. i løbet af junis første dage.
Der er gang i kuglepennen hos adm. direktør Kenneth Ragnvaldsen fra Data Respons.

I løbet af tre dage har den norske koncerns direktør underskrevet tre aftaler, der til sammen har en værdi af over 20 mio. kr.

Den første aftale blev indgået onsdag i sidste uge med en international industriel virksomhed i Sverige og har en værdi af 8 mio. kr.

Den anden aftale blev offentliggjort torsdag og kommer fra den danske medicinal-industri. Kontrakten indeholder klausuler om yderligere leverancer og har en værdi af 7 mio. kr.

Samme værdi har den tredje aftale, som blev offentliggjort fredag og som baserer sig inden for olieservice-sektoren, hvor Data Respons for tiden oplever stor vækst.

Adm. direktør Kenneth Ragnvaldsen erklærer sig yderst tilfreds med indgåelsen af alle tre aftaler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086