23948sdkhjf

Købet af BB Electronics var højdepunktet i Q4, siger Kitron

Den norske EMS-gigant Kitron fremhæver opkøbet af danske BB Electronics som højdepunktet i et fjerde kvartal, der i lighed med resten af året viser tilbagegang på både top og bund.

- Højdepunktet i fjerde kvartal var købet af BB Electronics. Jeg var overbevist om fordelene ved denne aftale, før vi annoncerede den, og min overbevisning er blevet endnu stærkere, da vi har arbejdet med BB-teamet om fælles planer. Det styrker mit positive syn på de kommende kvartaler og år, siger Peter Nilsson, CEO for Kitron, i en selskabsmeddelelse.

Driftsresultatet (EBIT) i fjerde kvartal droppede fra 75,7 millioner NOK i samme periode sidste år til 52,3 millioner NOK. Samlet set omsatte Kitron i 2021 for godt 3,7 milliarder NOK, hvilket er seks procent lavere en året før.

Mens de foreløbige tal viser en tilbagegang for Kitron, så kan den norske gigant dog glæde sig over en bugnende ordrebog.

Ved årsskæringen havde Kitron ordrer for 2,83 milliarder NOK i bogen. Det var en forøgelse på 41 procent, og der var vækst i alle sektorer undtagen "defence and aerospace".

- To kræfter dominerede fjerde kvartal: På den positive side, fremragende efterspørgsel og en rekordstor ordrebeholdning, på den negative side udfordringer forårsaget af mangel på komponenter og covid-pandemien, forklarer Peter Nilsson.

Kitron forventer, med tilføjelsen af BB Electronics, der i 2021 omsatte for omkring en milliard danske kroner, at man i indeværende år vil lande en samlet omsætning på mellem 5,2 og 5,8 milliarder NOK.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094