23948sdkhjf

Salget af elcykler stiger

Salget af cykler med elektrisk hjælpemotor udgør nu fire procent af det samlede cykelsalg herhjemme.
Salget af elcykler er fordoblet over de seneste par år, så det nu udgør fire procent af det samlede cykelsalg svarende til 20.000 cykler om året.

Det viser en ny undersøgelse, som foreningen Danske Cykelhandlere har lavet blandt sine medlemmer og som DR/Nyheder refererer.

- Mange, der havde opgivet cykling - det kan f.eks. være pga. af alder eller handicap - har fået en mulighed for at cykle igen ved at køre på en elcykel. Det var den første gruppe, der købte el-cykler, siger foreningens direktør Thomas Johnsen.

Det er især i storbyerne, elcyklerne er populære. Og så er en ny kundegruppe efterhånden opstået.

- Efterfølgende har også småbørns-forældre erhvervet elcyklerne til f.eks. at hente børn med cykelanhænger, hvor det kan være tungt at køre med flere børn, en rygsæk og varer fra indkøb, siger Thomas Johnsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079