23948sdkhjf

Grundfos vil arbejde mere bæredygtigt med sjældne jordmetaller

Grundfos indgår et samarbejde med BEC GmbH, Circularise, Minviro og den globale organisation Rare Earth Industry Association (REIA) om et treårigt EIT RawMaterials-finansieret innovationsprojekt for at etablere et blockchain-baseret cirkulært system til vurdering af bæredygtigheden i forbindelse med udvinding af sjældne jordartsmetaller (CSyARES).

Projektet skal hjælpe virksomheder med at forbedre gennemsigtigheden i og bæredygtigheden af deres forsyningskæder i forhold til vigtige og sjældne jordartsmetaller.

Efterspørgslen efter sjældne jordartsmetaller stiger nemlig eksplosivt, og den forventes at nå op på 315.000 tons i 2030. Disse metaller er uundværlige i vindmøller, elektriske køretøjer, mobiltelefoner, computere og forsvarsindustrien. Med en stigende efterspørgsel kombineret med ressourcemangel og afbrydelser i forsyningskæden er vi nødt til at udvinde og forarbejde metallerne på en bæredygtig måde.

I denne forbindelse ses overgangen til en cirkulær økonomi som afgørende, og regeringer over hele verden tilskynder gennem ny lovgivning virksomheder til at genvinde elektronisk affald og indtænke bæredygtighed i alle deres processer.

Som beskrevet i handlingsplanen for European Raw Material Alliance er det en topprioritet at øge forsyningssikkerheden gennem bedre samarbejde mellem de forskellige interessenter. Det betyder, at leverandører af sjældne jordartsmetaller skal blive mere bæredygtige, men også at de skal dokumentere over for kunder og myndigheder, at de overholder gældende lovgivning og opfylder de relevante kvalitetskriterier.

For at nå disse mål er det afgørende, at der bliver udviklet et innovativt CSyARES-system (Circular System for Assessing Rare Earth Sustainability). Med dette projekt sigter de involverede organisationer, herunder Grundfos, efter at:

  • integrere REIAs standarder for vurdering af bæredygtighed og Minviros LCA-værktøj med Circularises blockchain-software til sikring af sporbarhed og gennemsigtighed i forsyningskæden
  • give Grundfos og BEC GmbH mulighed for at teste systemet og forretningsmodellen samt spore og måle deres forsyningskæders miljøpåvirkning. Arbejdet gennemføres i samarbejde med medlemmer af REIA.

Projektet skal bidrage til implementering af principperne for den cirkulære økonomi i sektorer, der er afhængige af sjældne jordartsmetaller, som for eksempel elektronik- og bilindustrien. Det vil skabe nye forretningsmuligheder på både produktions- og genvindingssiden og gøre det muligt for aktører længere fremme i forsyningskæden at arbejde bæredygtigt i deres forsyningskæder.

I en kommentar til udmeldingen udtaler Badrinath Veluri, som er chief specialist – materials & process hos Grundfos og præsident for REIA:

- Dette partnerskab er baseret på vores fælles interesse i at gøre processerne i forbindelse med disse kritiske og sjældne jordartsmetaller mere gennemsigtige og bæredygtige. Med dette projekt ønsker vi at skabe et værktøj, som aktørerne i værdikæderne for disse sjældne jordartsmetaller kan bruge, og integrere due diligence-processer, som gør det muligt for os at øge effektiviteten ved at anvende sekundære ressourcer og etablere en cirkulær økonomi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08