23948sdkhjf

Kontrakten er underskrevet: GPV's største elektronikfabrik bliver endnu større

Den danske EMS-virksomhed GPV har netop skrevet under på kontrakten, der sætter opførelsen af en ny fabrik i Thailand i gang. 

Det betyder, at den største elektronikfabrik i GPV-koncernen bliver endnu større.

GPV opfører den nye fabrik en lille håndfuld kilometer fra den eksisterende fabrik i Bangkok. Hidtil har afdelingerne "Electronics" og "Mechanics" delt fabrikken mellem sig, men nu får Mechanics altså sin egen nye fabrik, mens elektronikken kan brede sig i hele den eksisterende fabrik.

Det vil for elektronikfabrikken betyde en kapacitetsudvidelse på godt og vel 30 procent og for Mechanics en forøgelse på cirka 60 procent.

GPV's fabrikker listet efter størrelse:

*Bangkok Electronics, Thailand
(Fra 2023): 22.000 kvm.

Tarm, Danmark: 13.000 kvm.

*Bangkok Mechanics, Thailand (fra 2023): 12.000 kvm.

Kochchikade, Sri Lanka:
11.300 kvm.

Mendrisio, Schweiz: 9.100 kvm.

Frankenmarkt, Østrig: 7.050 kvm.

Aars, Danmark: 6.000 kvm.

Hlohovec 1, Slovakiet: 5.000 kvm.

Hildesheim, Tyskland: 5.000 kvm.

Guadalajara, Mexico: 4.800 kvm.

Rottenmann, Østrig: 3.180 kvm.

Hlohovec 2, Slovakiet: 2.940 kvm.

*Når udbygningen er færdig.

Kilde: www.gpv-group.com

- Når vi er færdige med den nye mekanikfabrik, vil vi renovere vores nuværende mekanikanlæg og koble det til vores elektronikproduktion for at kunne imødekomme de stigende krav fra vores kunder, siger Bo Lybæk, CEO for GVP.

- 2021 har været et godt år for vores elektronikproduktion både i Thailand og i Danmark, hvor vi har ansat flere medarbejdere for at møde efterspørgslen, siger Bo Lybæk.

Udvidelsen af kapaciteten i Thailand har været på tegnebrættet i flere år, men har planerne har været sat på pause på grund af usikkerheden omkring corona-situationen.

Tilbage i oktober satte GPV også gang i udvidelsen af elektronikfabrikken i Sri Lanka, hvor man fordobler sin kapacitet med en udvidelse af fabrikken fra 6.200 kvadratmeter til 11.300 kvadratmeter.

Byggeriet af fabrikken i Thailand går i gang i løbet af et par måneder, og skal efter planen stå færdig i starten af 2023.

- Når fabrikken står klar, så vil vi som altid øge produktionskapaciteten i takt med, at efterspørgslen fra kunderne stiger, siger Bo Lybæk.

Når de aktuelle byggerier er afsluttet, så vil GPV samlet set råde over produktionsfaciliteter på næsten 100.000 kvadratmeter. 

Læs mere om: GPV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078