23948sdkhjf

Nordcad skaber ny virksomhed med svensk samarbejdspartner

Danske Nordcad Systems A/S og svenske eBOM AB har pr. 1. januar etableret en ny fælles virksomhed under navnet eBOM by Nordcad AB, som bliver som hoveddistributør af PLM software fra Highstage A/S i Danmark.

Det fortæller Nordcad og eBom i en pressemeddelelse.

Nordcad, eBom og Highstage er store spillere på det nordiske softwaremarked, og har allerede etableret stærke samarbejder med hinanden. Det nye virksomhedssamarbejde vil give endnu større muligheder for virksomheder og organisationer, der ønsker at opnå succes med Product Lifecycle Management.

- Vi er ekstremt glade for at træde ind i dette partnerskab med Nordcad og udvide vores ekspertise indenfor Product Lifecycle Management til endnu flere kunder i Norden, siger Daniel Nihlén, CEO og grundlægger af eBOM.

- Vores langvarige forhold og success med Nordcad, gør os i stand til at udvide vores salg og services af PLM i Norden. Som ét samlet team vil vores løsninger hjælpe kunderne, hvoraf de fleste laver high-tech produkter, med at udvikle og lancere nye produkter hurtigere, og med bedre kvalitet og færre problemer.

Nordcad Systems A/S oplever stor efterspørgsel på PLM løsninger i branchen, som løser virksomheders udfordringer med håndtering af dokumenter, komponenter og interne processer.

- I Nordcad er vi meget glade for dette nye partnerskab, og også over at kunne byde velkommen til tre yderst kvalificerede kollegaer fra eBOM. Alle tre har flere års erfaring med PLM systemer, og vil bidrage til at vi kan vækste den del af vores forretning, som vi flere år har set stort potentiale i, siger Arvid Thorndahl, CEO i Nordcad.

- Vi ser frem til at præsentere vores PLM løsninger overfor eksisterende kunder samt nye kunder, der har behov for en løsning, der kan hjælpe dem at få bedre styr på deres dokumenter, komponenter og processer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062