23948sdkhjf

Printline satser på vækst i udlandet

Med en pæn vækst i både Danmark og Sverige de seneste år, har Printline nu især fokus rettet mod det store og attraktive tyske marked.
Printline A/S gør nu klar til for alvor at erobre udenlandske markeder, hvor Tyskland i første omgang står som det mest attraktive.

Det siger adm. direktør Mark Jespersen oven på det netop offentliggjorte 2011-regnskab, som viste en fremgang i omsætningen på ni procent til 10,6 mio. kr. samt en forbedring af bundlinjen, der gik fra et underskud på 2 mio. kr. til et resultat i nul.

- Det er selvfølgelig en rimelig kraftig forbedring og et meget godt udtryk for det forgangne år. Markedet har nået det niveau i Danmark og Sverige, som man kan forvente, så den næste klare udfordring er Tyskland, hvor vi kan opnå mest vækst, siger Mark Jespersen til Electronic Supply.

Hurtigere og bedre levering
Han brugte en stor del af 2011 på at trimme og optimere forretningsgangen i Printline, hvilket har kostet over 1 mio. kr. i blandt andet eksterne konsulentydelser og en ansættelse af Torben Schmidt som ny fabriksdirektør.

- Vi kan tydeligt se forbedringer på alle områder. Vi er en virksomhed, der måler meget på, om vi leverer den rigtige mængde og til tiden, og her har vi markant forbedret os. Samtidig har vi kunnet holde på en stabil medarbejderskare, som består af folk med en høj anciennitet, forklarer Mark Jespersen.

Han ser især frem til at få implementeret de nye printkort af typen semi-flex, som især er velegnede i udviklingsøjemed, og glæder sig desuden over, at stadig mere af omsætningen flytter over i den forholdsvis nye webshop, hvor Printline som nogen af branchens allerførste sælger PCB online.

Læs også: Printline fejrer 25 år i elektronikbranchen

Og selv om ordrebeholdningerne typisk ikke går mange uger frem i tiden med kundegrupper, der ofte ønsker kort varsel mellem bestilling og levering, tør han godt at komme med et bud på resultatet for indeværende regnskabsår.

- Vi har positive forventninger til året og budgetterer med en god og rentabel drift. Så vi forventer at komme ud af 2012 med et overskud på bundlinjen, lyder det fra direktøren, som har siddet i spidsen for Printline siden sommeren 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095