23948sdkhjf

Nordjysk IT-hus henter sin første CFO

Der er supplerende kræfter på vej til ledelsen i IT-konsulenthuset Wirtek, der har base i Aalborg.

Wirtek's bestyrelse har i pr 16. december udnævnt Aurora Pestesan som selskabets ny Chief Financial Officer (CFO) med virkning fra 3. januar 2022. Stillingen er nyoprettet, og arbejdet med at finde virksomhedens første CFO har stået på siden slutningen af august. 

Det oplyser Wirtek i en pressemeddelelse.

- Wirtek har nu en størrelse, der kræver en in-house CFO med ansvar for virksomhedens finansielle styring og rapportering, herunder den stærkest mulige kapitalstruktur set i lyset af vores vækststrategi, der er baseret på både organisk og tilkøbt vækst. Aurora vil uden tvivl styrke vores ledelsesteam med sin imponerende karriere og solide kompetenceprofil, udtaler CEO Michael Aaen.

Aurora Pestesan kommer fra en international lederstilling i Deutsche Bank og har i en årrække arbejdet i bank- og forsikringsbranchen samt i virksomheder i både Europa og USA. Aurora har været teamleder på tværs af adskillige nationale enheder, hvor hun har haft ansvar for implementeringen af processer og systemer inden for finansiel planlægning, risikostyring, økonomi og rapportering til den øverste ledelse.

Aurora Pestesan er rumænsk statsborger og vil blive tilknyttet Wirteks kontor i Bukarest.

Efter Aurora Pestesans ansættelse som CFO, vil Wirteks topledelse bestå af

  • Michael Aaen, Chief Executive Officer, CEO
  • Emmett King, Chief Operating Officer, COO
  • Aurora Pestesan, Chief Financial Officer, CFO

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12