23948sdkhjf

Terma: AGS-projekt bør kaste aftaler af sig

Danmarks genindtræden i AGS-projektet bør kaste millionaftaler af sig, lyder det fra Terma-direktør Jens Maaløe.
Danmark genindtræder i anskaffelsesfasen af NATO’s Alliance Ground Surveillance-projekt (AGS).

Det meddelte Forsvarsministeriet i sidste uge, efter Danmark i 2010 trak sig. Det kostede dengang Terma A/S ordrer for omkring 300 mio. kr., men nu er der atter begrundet optimisme.

- Det var en stor bet at sige farvel til 300 mio. kr., så vi har store forventninger til, at industriaftalerne kommer i fokus. De må være en forudsætning for Danmarks deltagelse, siger Jens Maaløe, adm. direktør for Terma A/ S, til Jyllands-Posten.

Som at gå fra en fest
Siden forsvarsforligskredsen i 2010 besluttede, at Danmark skulle udtræde af projektet, har flere forhold ændret sig, oplyser Forsvarsministeriet. Og selv om den nye holdning vækker glæde, ærgrer Michael Holm, der både er adm. direktør i teknologivirksomheden Systematic og formand for Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, sig stadig.

- Det er lidt som at gå fra en fest og så fortryde, at man forlod den. Vi går ud fra, at der er modkøbsordning med, så dansk teknologi også får noget ud af det. Men vi venter spændt på at se, hvad der er blevet sagt ja til, siger han til avisen.

Fakta: AGS-projektet
• AGS er et avanceret overvågnings- og opklaringssystem bestående af ubemandede fly, der kan anvendes til planlægning og gennemførelse af militære og civile operationer.

• 13 lande står bag projektet.

• Projektet forventes at være fuldt funktionelt i 2017.

• Danmarks genindtræden i AGS-projektet finansieres af forsvarets mindreforbrug i 2011 og får ikke konsekvenser for allerede besluttede materiel-anskaffelser, jf. Forsvarsforliget 2010-14.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109