23948sdkhjf

Linak-ejer om tårnhøje fragtrater: Uforskammet

Hos Linak i Sønderborg betaler man i dag 12.000 dollar for at få en container fragtet fra Kina til Europa. Tidligere lød prisen på 2.000 dollar, og det får nu Linak-ejer Bent Jensen til at lange ud efter containerrederierne, der ifølge ham groft udnytter situationen på de kaotiske fragtmarkeder.

Overfor Finans kalder Bent Jensen det uforskammet at sætte priserne op i den grad, og ifølge ham er der ikke tale om god moral.

 – Deres forklaring vil jo være, at det er markedsmekanismerne, der fungerer sådan. Men det er os, der skal betale. Vi skal så forsøge at få bragt regningen videre til vores kunder, men det er svært én til én, siger Bent Jensen til mediet.

Linak offentliggjorde torsdag sit årsregnskab for 2020/21, og her var der dyk på både top- og bundlinje. Mens omsætningen faldt fra 4,2 til 4 mia. kr., blev der barberet 167 mio. kr. af resultatet før skat, og selvom Linak kategoriserer resultatet som tilfredsstillende i betragtning af den nuværende markedssituation, kunne tallene ifølge Bent Jensen have været højere. Til Finans fortæller han således, at der havde været tale om et vækstår for aktuatorproducenten, hvis Linak havde kunnet skaffe og transportere varer som ønsket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08