23948sdkhjf

BHE opruster på personalefronten

Elektronikvirksomheden fra Horsens udvider organisationen for at imødekomme den nuværende travlhed.
Der er nok at se til for tiden hos BHE A/S.

Horsens-virksomheden har netop installeret yderligere SMD-udstyr, som sikrer, at den kan følge med den nuværende efterspørgsel.

Samtidig er organisationen både udvidet og omstruktureret på flere punkter.

Ny indkøbschef
Kristian Rasmussen er indsat som ny indkøbschef, da Mogens Mølgaard har valgt at gå på pension. Kristian har tidligere arbejdet med indkøb og logistik indenfor elektronikbranchen, både i Danmark og i England.

Desuden har BHE ansat Pernille Pedersen som indkøber. Pernille har tidligere været ansat i firmaets indkøbsafdeling.

Pia Hausager, som tidligere var ansat som indkøber i indkøbsafdelingen, er udnævnt til Key Account Manager.

Torben Bysted er udnævnt til Salgschef. Torben har været Kundesupportchef hos BHE de seneste halvandet år og har inden da, årelang erfaring med indkøb, kundeservice samt salg indenfor elektronik branchen.

Læs også: BHE lufter ambitioner om vækst

Lars Enevoldsen er udnævnt til Kundesupportchef. Lars har i en lang årrække været Produktions- og Logistikchef hos BHE.

Jan Hynneke, som har haft ansvaret for salg af EMS opgaver, har opsagt sin stilling hos BHE, da han ikke er lykkes med at sælge sit hus, hvorfor han nu rykker tilbage til området mellem Viborg og Skive, hvor han vil arbejde som freelancer.

Endelig er Gert Josefsen er ansat i BHE’s PTA-afdeling til løsning af produktionstekniske opgaver og udarbejdelse af dokumentation. Gert har mange års erfaring i elektronikproduktion, blandt andet fra Flextronics.
Læs mere om: BHE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083