23948sdkhjf

Louis Poulsen Lighting forstærker fundamentet

Effektiviteten blev forbedret og gælden nedbragt for lysproducenten, som forventer omsætningsvækst i indeværende regnskabsår.
Louis Poulsen Lighting kom fornuftigt ud af 2011, selv om markedet generelt set fortsat byder på mange udfordringer.

Omsætningen landede på 374 mio. kr. mod 380 mio. kr. i 2010, mens resultatet før skat blev forbedret fra 1 til 6 mio. kr.

Forbedringen skyldes primært det målrettede arbejde med at optimere produktionen i Vejen og øge effektiviteten. Indsatsen har styrket Louis Poulsens konkurrenceevne og forberedt virksomheden til vækst i takt med en forventet bedring af den globale økonomi.

- Vi er godt tilfredse med Louis Poulsens udvikling og resultater i et 2011, som særligt i andet halvår var præget af økonomisk usikkerhed på en række af vores hovedmarkeder. Mens udfordringerne var meget nærværende, var der bestemt også grund til optimisme på flere markeder. Vi oplevede således en særdeles positiv salgsudvikling i Japan, Norge og Finland, ligesom det stærke danske hjemmemarked medvirkede til at sikre det positive resultat, siger Søren Schøllhammer, Vice President i Louis Poulsen.

Forventer vækst i 2012
Louis Poulsen fastholdt i 2011 fokus på at nedbringe gælden og skabe et stærkere fundament for den videre udvikling af virksomheden. De samlede gældsforpligtelser blev således reduceret til 182 mio. kr. mod 194 mio. kr. ultimo 2010, og i samme periode blev soliditeten øget til 54,7 procent fra 52,8 procent.

- De seneste års indsats for at optimere driften af virksomheden og forbedre konkurrenceevnen har givet os gode resultater i 2011, og vi er glade for, at vi har formået at nedbringe vores samlede gæld yderligere, så vi er klædt på til nye udfordringer og vækst i de kommende år, siger Søren Schøllhammer.

Trods betydelig usikkerhed på Louis Poulsens markeder forventes den samlede omsætning at stige med omkring 5 procent i 2012. Den forventede vækst i omsætning forventes at have en direkte og positiv indflydelse på årets resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065