23948sdkhjf

Kobots har hentet 274 nye investorer

Robotproducenten Kobots, der står bag skærerobotten Amio målrettet byggebranchen, kan byde 274 nye investorer velkommen i hulen.

Kobots er i gang med at crowdfunde sig til over 10 millioner kroner via den engelske platform Seedrs via såkaldt equity crowdfunding, hvor private kan købe en lille andel i firmaet - en model, der ikke er mulig i Danmark, men gerne må gennemføres i England.

Og har det givet pote.

Pt er der hentet 128 procent af det beløb, virksomheden gik efter, venligt tilvejebragt af 274 nye investorer. Og der er stadig 26 dage tilbage at crowdfunde i, fremgår det af Seedrs hjemmeside.

Crowdfunder i England

Kobots gik i gang med crowdfundingprojektet i starten af oktober. Formålet er at byde små og store private investorer velkommen i Kobots, både for at rejse kapital men også for at skabe et netværk i byggebranchen.

Det fortalte direktør Peter Hartvigsen tidligere i et interview med Electronic Supply.

- Vi tror på, at vi får bedre muligheder for at vokse og nå ud internationalt i mange lande med vores produkter. Det er i vores DNA og kultur at være i øjenhøjde med folk. Vi vil gerne dele ud af vores virksomhed og være åbne omkring vores teknologi, så det giver god mening for os at rejse kapital via. crowdfunding på Seedrs' platform, siger Peter Hartvigsen.

Der er bevidst ikke sat minimumsinvesteringer på, hvilket betyder, at alle medlemmer på Seedrs, kan købe sig ind. Dog er det håbet, at især ansatte i byggebranchen, der er medlem på Seedrs, går med i crowdfundingen.

- Vi er mange i firmaet med håndværksmæssig baggrund, så det er oplagt, at vi med udbuddet på Seedrs’ platform henvender os til personer, med samme erhvervsmæssige baggrund, siger Peter Hartvigsen, der selv har en baggrund som tømrer.

Og netop kontakten med folket på byggepladsen er vigtig, når man lever af at sælge robotter til den sektor.

- Man kunne sagtens have en stærk investor med et godt netværk, men med crowdfunding får vi spredt kendskabet til virksomheden så bredt ud, at vi ikke kan undgå at ramme noget meget interessant, siger han

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078