Tilbagegang hos NKT
Datterselskabet NKT Cables trak omsætningen ned hos den danske industrikoncern i første kvartal.
Koncernens EBITDA steg til gengæld med 19 procent i samme periode og endte dermed på 228 mio. kr., og resultat før skat steg med 69 procent til 44 mio. kr.
Tilbagegangen i koncernens omsætning skyldes et omsætningsfald på 13 procent i NKT Cables – hovedsageligt på grund af, at omsætningen i første kvartal 2011 var ekstraordinært påvirket af et søkabelprojekt og høj omsætning fra det kinesiske Railway-segment.
Til gengæld steg omsætningen i Nilfisk-Advance med 4 procent og i Photonics Group med 31 procent.
På den baggrund forventer NKT uændret en organisk omsætningsvækst i 2012 i niveauet 5-10 procent samt et operationelt EBITDA i intervallet 1,050-1,250 mia. kr.