23948sdkhjf

Leverandøren A/S gennemgik turbulent 2011

Et pludselig dødsfald og en ujævn ordreindgang var med til at gøre det overståede regnskabsår til et usædvanligt af slagsen for den østjyske kabelvirksomhed.
Regnskabsåret 2011 blev mere turbulent end normalt for Leverandøren A/S.

I juli måtte virksomheden sige farvel til ejer Jan T. Petersen, som pludseligt afgik ved døden. Jan T. Petersen stiftede selv Leverandøren som en enkeltmandsvirksomhed i 1993 og var en drivende kraft bag udviklingen til et aktieselskab med et tocifret antal ansatte.

Samtidig var ordreindgangen i løbet af året ujævn, hvorfor den nuværende ledelse i årsrapporten betegner resultatet efter skat på knap 250.000 kr. som tilfredsstillende, selv om resultatet forrige regnskabsår var på godt 2 mio. kr.

Bruttofortjenesten for 2011 lød på 6,9 mio. kr. mod 11 mio. kr. i 2010, men direktør Kim Pej – som i dag ejer Leverandøren A/S sammen med den tidligere Spectronic-medejer Stig Bjerring – ser alligevel lyst på fremtiden.

- Med gode og loyale kunder, en solid egenkapital, et fleksibelt produktionsapparat og al knowhow bibeholdt går vi fremtiden trygt i møde, siger Kim Pej til Electronic Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078