23948sdkhjf

Eiva henter profil til bestyrelsen

Flemming Bligaard Pedersen, der er tidligere koncernchef i Rambøll, indtræder i bestyrelsen hos Eiva.
Eivas aktionærer har peget på Flemming Bligaard Pedersen som nyt medlem af bestyrelsen.

Flemming Bligaard Pedersen kommer fra næsten 40 år i Rambøll, hvor han de sidste 20 år bestred posten som koncernchef, før han i marts blev afløst af tyske Jens-Peter Saul som led i et generationsskifte.

63-årige Flemming Bligaard Pedersen kunne sidste år lade sig kåre som årets europæiske CEO i en kåring arrangeret af den britiske brancheforening for rådgivende ingeniører, ACE (the British Association of Consulting Engineers) foran 19 nominerede kandidater fra 13 forskellige lande.

Flemming Bligaard Pedersen er uddannet civilingeniør med en ph.d. i bærende konstruktioner.

- Vi er glade for og stolte over det faktum, at Eiva har været i stand til at tiltrække Flemming Bligaard Pedersen til vores bestyrelse. Han vil – på mange områder – være i stand til at accelerere vores udvikling med hans strategiske indsigt og store erfaring og netværk. Vi ser frem til at arbejde sammen med ham i den fortsatte udvikling af Eiva, siger adm. direktør Jeppe Nielsen.
Læs mere om: Eiva
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109