23948sdkhjf

Det sker: Salgskonference med kundefokus

Rigtig mange virksomheder kan øge salg og indtjening på deres eksisterende kunder, lyder budskabet på en konference arrangeret af branchefællesskabet DI Handel.
Det er muligt at tjene mange flere penge på dine nuværende kunder.

Det er det gode og enkle budskab fra seniorkonsulent og adm. direktør Mikkel Korntved, som er en af flere talere på ”Salgskonferencen 2012: Kundefokus – en sikker vækststrategi!”

Famler i blinde
Alt for mange virksomheder bruger størstedelen af deres salgs- og markedsføringsressourcer på at skaffe nye kunder. Det er til trods for, at talrige undersøgelser viser, at de loyale kunder køber mere, bliver hos dig længere og anbefaler dig aktivt til potentielle kunder.

- Når vi ikke kender vores kunder, famler vi i blinde. Den første forudsætning for at optimere vores salg, er at foretage og bruge målinger af kundens tilfredshed, købsmønster, share-of-wallet osv., fortæller Mikkel Korntved, som har mere end 20 års erfaring med at måle, analysere og udvikle kundeloyalitet.

Kan mærkes på bundlinjen
På konferencen vil en række af Danmarks dygtigste virksomhedsledere fortælle, hvordan de har øget indtjeningen på deres kunder. Bl.a. fortæller divisionsdirektør Kim Christensen fra Danfoss, hvordan Danfoss’ har forbedret sin bundlinje, ved at sørge for at kundens forretning øges.

- Det handler helt enkelt om at give inspiration til at sætte ind der, hvor der er mest udbytte af indsatsen. Og optimering af salget til de eksisterende kunder, kan mærkes direkte på bundlinjen. Det er afgørende i det marked, vi befinder os i nu, siger branchedirektør i DI Handel Lars William Wesch.

Salgskonferencen 2012: Kundefokus - en sikker vækststrategi! afholdes af DI Handel den 23. maj på Carlsberg Museum i København.

Læs mere og tilmeld dig her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078