23948sdkhjf

Nokia har tiden imod sig

Med kun to millioner solgte Lumia-telefoner i årets første kvartal er Nokia cirka 25 millioner fra det nødvendige mål.
Med et underskud på knap 10 mia. kr. kom Nokia endnu værre end ventet ud af årets første kvartal.

Samtidig er mobilgiganten under pres, fordi den nye satsning i form af Lumia-telefoner kun solgte 2 mio. eksemplarer, mens en sammentælling, som Reuters har foretaget blandt flere analytikere, viser, at Nokia skal nå op på 27 mio. solgte Lumia-telefoner i år.

Samt 55 millioner i 2013 og 94 millioner i 2014.

- Det er for tidligt at afskrive Nokia. Nokia er stadig midt i sin overgangsfase til Windows Phone, men man har ikke den luksus at have tid. De næste seks måneder bliver kritiske for selskabets langsigtede fremtid. Lumia 610-telefonen skal blive en succes, og Nokia skal levere nogle hitprodukter inden jul, siger analytiker Peter Cunningham fra analysefirmaet Canalys, der følger mobilmarkedet tæt, ifølge Berlingske Business.

Ved præsentationen af regnskabet for fjerde kvartal af sidste års regnskab i januar forudsagde topchef Stephen Elop ellers, at vendepunktet nu var nået for Nokia .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094