23948sdkhjf

Crysberg nærmer sig superår

Regnskabstallene for ingeniørvirksomheden viser, at 2011 blev et næsten lige så godt år som superåret i 2007.
Med en bruttofortjeneste på 11,9 mio. kr. blev 2011 det bedste år for Crysberg siden 2007, hvor en bruttofortjeneste på 12,8 mio. kr. kastede et overskud efter skat på 2,9 mio. kr. af sig.

Resultatet for 2011 lød på knap en halv million kroner, hvilket er en forbedring på godt 4 mio. kr. i forhold til 2010.

Også omsætningen steg med knap 50 procent, mens ordreindgangen steg med 40 procent.

Direktør Niels Klagenberg forklarede i sidste uge fremgangen således over for Electronic Supply:

- Det skyldes, at kunderne har være mere optimistiske i 2011, konjunkturerne for investeringsgoder er forbedret, vor effektivitet er forbedret og det blev omkring begyndelsen af andet kvartal 2011 nemmere at skaffe elektronikkomponenter. Desuden er et af de nye vandingsautomatik produkter blevet meget positivt modtaget på det nordamerikanske marked, ligesom nye industrikunder indenfor off-shore og medico tegner særdeles lovende for fremtiden.

Crysberg kan samtidig notere sig det bedste kvartalsregnskab for første del af 2012 siden netop superåret i 2007.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094