23948sdkhjf

Dansk startup undgik faldgruberne og sigter nu mod stjernerne

Den danske tech-startup, Zliide, havde et mål om at få 80.000 enheder ud at arbejde her i midten af 2021. Det mål er vækstraketten for længst passeret og det, der for få år siden var en lille startup med fire partnere, skalerer nu op for fulde gardiner.

Fra en uanseelig kælder i Aarhus, blot et stenkast fra den navnkundige pølsevogn ”Havnens Perle” har Morten Møgelmose, Viktor Pedersen, Casper Schrøder og Nikolai Brix Lindholm siden 2016 taget hele turen fra ideudvikling over prototyper, finansiering, produktion, lancering og nu salg.

Den fysiske alarmbrik er på mange måder blot den velkendte dims, der åbner dialogen med kunderne. Det er en enhed, hvis funktion har været anvendt i mange år. Med Zliide får kunderne nu får muligheden for at betjene sig selv, men det er i virkeligheden betalingsløsningen og den dataservice, som Zliide kan levere, der er den helt store forretningsmulighed.

Nu er anden generation af brikken på gaden, og ordrebøgerne bugner allerede. Adressen er flyttet nogle hundrede meter ud på Aarhus Ø. Fra det nybyggede ”Z-Huset” længst ude på den tidligere havnekaj, er der frit udsyn til horisonten og den verden, de planlægger at erobre.

- Vi er i dialog med flere udenlandske retailere, og vi er klar til at kigge mod udlandet, siger Nikolai Brix Lindholm, der er CTO hos Zliide.

Zliide har nået flyvehøjde.

Samarbejde frem for salg

Igennem flere år har Søren Pagh, der er account manager for Arrow Electronics, været tilknyttet Zliide og i særdeleshed Nikolai Brix Lindholm. 

- Helt fra starten gik det jo ud på at finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre at udvikle den teknologi, som vi gerne ville. Vi har lavet hundredevis af 3D-print og det der har kostet tid og penge har været at udvikle en brik, som vi kan skalere på, fortæller Nikolai Brix Lindholm.

- Ja, helt fra de første print var udfordringen at få stykprisen ned. Det, vi kunne hjælpe med var at kostoptimere det fysiske produkt. Ellers ville det aldrig kunne bliver solgt i flere millioner for det ville blive for dyrt, forklarer Søren Pagh, der er account manager for Arrow Electronics.

Umiddelbart ville det letteste i verden jo have været bare at sælge Zliide det de bad om og så være ligeglad med om det gik godt eller skidt for den lille startup.

Efter en coronaperiode, hvor Zliide holdt vejret sammen med retailerne og i særdeleshed modebutikkerne, er speederen igen trådt helt i bund. Virksomheden er under hastig udvikling med opbygning af marketingafdeling og salgsafdeling. 

Med normaliseringen af samfundet har Zliide også udvidet sin forecast over for produktionspartneren Cre8tek, der har hjemme i Hjørring og produktion i Kina. Nu skal der en hel masse alarmbrikker ud og arbejde.

- I Arrow er vi gået fra at være distributør til at være en samarbejdspartner. Så det er ikke i første omgang salget, der er det vigtigste for os. Det er at være med til at bygge vores partnere op. Og det er historien med Zliide et rigtigt godt eksempel på, fortæller Søren Pagh.

- Som startup med et hardwareprodukt, så binder man rigtig meget likviditet i dine enheder og det bliver jo ikke betalt hjem lige med det samme. Det har vi også brugt ret meget tid på at tale med Arrow om. Altså hvilke konstellationer vi skulle vælge i forhold til hvilke ordrer vi lægger, siger Nikolai Brix Lindholm, der ikke er i tvivl om, at Zliide står markant stærkere end man ville have gjort uden rådgivningen fra Arrow og Søren Pagh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063