23948sdkhjf

TS Tech henter lederprofil til energisegmentet

Hos rådgiver- og elinstallatørvirksomheden TS Tech har man udvidet ledergruppen og byder til august Finn Ewert Christensen velkommen som ny COO. 

Det fortæller TS Tech i en pressemeddelelse.

- TS Tech får med Finns ankomst den rette person med de kompetencer, der skal til for at løfte vores projektafdeling, og TS Tech generelt indenfor energisegmentet. Finn vil på vind-segmentet arbejde tæt sammen med Thomas V. West, der får det overordnede ansvar for denne forretningsenhed, siger Thomas Bech Sandholdt, CEO og stifter af TS Tech.

- Med vores tilhørsforhold til Eltronic Group så er der naturligt en masse synergier med vores forretning, og de øvrige selskaber i paraplyorganisationen, og netop disse skal vi have mere i spil, så vi fremover kan levere full-scale løsninger, og nøglefærdige projekter til vores kunder. Vi ser meget frem til at Finn starter, og vi ser mange spændende muligheder for TS Tech fremover, lyder det fra Thomas Bech Sandholdt.

Den nye COO ser frem til at blive en del af TS Tech og sætte sine kompetencer inden for energisektoren i spil i en ny sammenhæng.

- Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med alle i, og omkring TS Tech. Jeg har fulgt TS Tech igennem årene, og har den største respekt for det, de har opnået. Det glæder mig rigtig meget, at jeg nu kan blive en del af den rejse som TS Tech har været på de senere år, siger Finn Ewert Christensen.

- Jeg er sikker på, at jeg med de mange års erfaring fra ikke mindst rådgiver branchen, - og senest de sidste 4 år hos Semco Maratime har givet mig en stor ballast som TS Tech helt sikkert kan drage nytte af, lyder det fra Finn Ewert Christensen.

TS Tech A/S har siden 2009 udviklet sig inden for elinstallationsbrancen, og med et helt unikt ben indenfor i vindsektoren, varetager de mange projekter, retrofitopgaver, sourcing af udstyr og spareparts, mobiliseringer af installationsfartøjer og havne globalt.

TS Tech A/S er en del af Eltronic Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078