23948sdkhjf

Crysberg med stærk vækst

Optimismen breder sig blandt kunderne, og det kan ses på resultaterne i Crysberg.
2011 blev et særdeles positivt år for ingeniørvirksomheden Crysberg A/S, som dels kunne fejre sit 25 års jubilæum og dels kom ud med pæn fremgang på både top- og bundlinje.

- Vores aktivitetsniveau er steget stærkt med en vækst i omsætningen på knap 50 procent og en vækst i ordreindgangen på over 40 procent, siger adm. direktør Niels Klagenberg til Electronic Supply oven på sidste mandags generalforsamling.

På bundlinjen blev sidste års underskud på 4,4 mio. kr. vendt til et plus på 0,5 mio. kr. – og plus 2 mio. kr. på koncernniveau.

God start på 2012
Ifølge Niels Klagenberg skal fremgangen tilskrives flere forskellige faktorer.

- Det skyldes, at kunderne har være mere optimistiske i 2011, konjunkturerne for investeringsgoder er forbedret, vor effektivitet er forbedret og det blev omkring begyndelsen af andet kvartal 2011 nemmere at skaffe elektronikkomponenter, siger direktøren og tilføjer:

- Desuden er et af de nye vandingsautomatik produkter blevet meget positivt modtaget på det nordamerikanske marked, ligesom nye industrikunder indenfor off-shore og medico tegner særdeles lovende for fremtiden.

Crysberg er kommet yderst godt ind i 2012, som har kastet det bedste regnskab for et første kvartal af sig siden 2007, oplyser Niels Klagenberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063