23948sdkhjf

Nordjysk IoT-hus finder en bagdør til Mouser Electronics

Den nordjyske IoT-udvikler Seluxit er set med globale briller absolut en mikroputspiller på markedet.

Amerikanske Mouser Electronics er en gigantisk spiller som en af verdens største distributører af elektroniske komponenter.

Nu har IoT-udviklerne fra Seluxit så fundet en vej til hurtigt at få deres nyeste hardware, Wappsto:bit go, og alle andre produkter i øvrigt, direkte ind i sortimentet hos Mouser.

En proces der i traditionel forretningsgang ville betyde nærmest uendelige korrespondencer, papirarbejde og dokumentation, som ville tage meget lang tid at få landet.

Bagdøren hedder Crowd Supply. Som en fusion mellem crowdfunding og en webshop kan hardwaredesignere og startups online præsentere deres produkter, og brugerne kan så købe produktet. Når x antal styk er solgt, så kan hardwaredesigneren gå til sin lokale EMS-virksomhed med pengene og sætte produktionen i gang.

Automatisk med 

For Seluxit handler det ikke om at rejse penge til at starte en produktion op. Aalborg-virksomheden har mange år på bagen og blev i 2018 noteret på Nasdaqs First North. Seluxit har i øvrigt et langvarigt samarbejde med EMS-virksomheden Ravi Elektronics.

Det væsentlige er, at Crowd Supply ejes af Mouser Electronics, og at der er nogle særligt fordelagtige dogmer for produkter, der klarer sig godt på Crowd Supply.

Wappsto:bit er en tilføjelse, der gør BBC Micro:bit til et IoT-device

BBC micro:bit er en computer i lommestørrelse, der har til formål at introducere børn for, hvordan software og hardware fungerer sammen. Den har et LED-lys display, knapper, sensorer og mange input / output-funktioner, der kan programmeres til at interagere i forskellige sammenhænge.

Kilde: Seluxit

- Det handler om, at når et produkt bliver bakket op af brugerne, og der bliver solgt et vist antal, så vil produktet efter nogle steps blive reviewed af en række medier og til slut automatisk blive en del af Mousers produktportefølje, fortæller Daniel Lux, CEO og medstifter af Seluxit.

Det betyder altså kort og godt, at Seluxit via en succesfuld launch på Crowd Supply vil få Mouser Electronics som verdensomspændende distributør af Wappsto:bit go, der er en nyudviklet del af Seluxits hardwareportefølje.

Og har man først et enkelt produkt inde hos Mouser Electronics, så er det en væsentligt mindre omfangsrig proces at få andre produkter ind i deres portefølje. Foreløbigt er der produceret 2000 enheder af de tre foregående versioner af Wappsto:bit.

Seluxit sigter efter at launche Wappsto:bit go på Growd Supply om en måneds tid og der skal sælges 200 enheder af den for at få stemplet "backed".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078