23948sdkhjf

Fynsk producent af desinfektionsrobotter indgår samarbejde med rengøringsgigant

Den globale rengørings- og servicekoncern ISS, tilbyder nu sine mere end 60.000 kunder i 30 lande verden over automatiseret desinfektion med UVD-robotter fra Blue Ocean Robotics. Det oplyser Blue Ocean Robotics i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem Blue Ocean Robotics og ISS World Services gør det muligt for servicekoncernen også at tilbyde UV-desinfektion af den standard, som kræves på hospitaler, til sine mange kunder i sundhedssektoren, medicinalindustrien, finanssektoren og fremstillingsindustrien.

- I takt med at vi alle kommer tilbage på arbejdspladserne, står vi over for to udfordringer. Virksomhederne skal genetablere et sikkert fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne ved at sikre højere hygiejnestandarder. Samtidig skal virksomheder skabe tillid hos medarbejderne til, at virksomhederne tager sikkerheden alvorligt. Ved at tilbyde desinfektion, som også omfatter UVD-robotter, adresserer vi vores kunders behov på en overbevisende og effektiv måde, siger Anders Dedenroth Høj, direktør, methods & technologies – cleaning hos ISS World Service, i en pressemeddelelse.

Claus Risager, CEO hos Blue Ocean Robotics, ser frem til partnerskabet med ISS:

- Vores robotter spiller og vil også fremover spille en vigtig rolle, når det gælder om at hjælpe virksomhederne med leve op til de krav, som Covid-19-pandemien stiller. Derudover vil robotterne også sikre en betydelig reduktion i spredningen af infektioner blandt medarbejdere rundt om på arbejdspladserne og derved mindske sygefraværet som følge af infektioner, herunder også influenza, siger han.

UVD-robotter bruges nu i stigende grad på hoteller, af togselskaber, lufthavne, butikscentre, fødevarevirksomheder, krydstogtskibe, medicinalvirksomheder og kontorfællesskaber verden over for at leve op til stigende krav og forventninger om sikkerhed og hygiejne. Robotterne anvendes i dag i mere end 70 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078