23948sdkhjf

Generationsskifte sender løjtnanterne i front for Brunata

CEO for Brunata, Keld Forchhammer, har valgt at træde tilbage og gå på pension. Virksomheden gennemfører nu et generationsskifte og sætter et ledelsesteam i front. Det fortæller Brunata i en pressemeddelelse.

Keld Forchhammer har været en del af Brunata i over tre årtier og har siden 2016 haft det øverste ledelsesansvar. Nu overdrager han ledelsen af selskabet til Jesper Holm Kristoffersen og Kristian Voldby Olsen, der begge har været en del af direktionen de seneste år. 

- Vi vil gerne takke Keld for en enestående indsats som direktør. Under hans ledelse har Brunata de seneste år gennemgået en gennemgribende modernisering og et succesfuldt opkøb fra tyske Minol. Han overdrager således en virksomhed i absolut topform, siger Jesper Holm Kristoffersen, der får titel af CEO i det nye ledelsesteam. Kristian Voldby Olsen bliver Managing Director.

- Keld har i alle årene været en respekteret og vellidt chef og kollega. Han vil uden tvivl blive savnet af alle i Brunata, og vi ønsker ham naturligvis et godt og velfortjent otium, hvor han vil få mere tid til sin familie, bøgerne og ikke mindst hans hobby med kapsejlads, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Den nye ledelse vil videreføre den moderniseringsstrategi, som blev besluttet under ledelse af netop Keld Forchhammer. Strategien har fokus på en fortsat digitalisering af forretningsområderne inden for energi, måleteknologi og datanetværk.

Brunata sigter efter at være førende, når det gælder Internet of Things og udviklingen mod smart Buildings og smart Cities. Tiltag, som vil blive afgørende for den grønne omstilling af samfundet og skabelsen af intelligente bygninger. 

- Vi fortsætter den igangværende strategi med fokus på fremtidens digitale serviceydelser, der vil give kunderne langt bedre overblik over deres energiforbrug, indeklima og bygningstilstand, samt muligheden for at supplere med intelligente IoT løsninger til beboelsesejendomme, siger Jesper Holm Kristoffersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11