23948sdkhjf

BB Electronics præsterer rekordoverskud

Omsætningen er fastholdt på samme niveau som i 2010, men resultatet på bundlinjen er det bedste nogensinde i Horsens-virksomhedens historie.
BB Electronics kom ud af 2011 med det bedste resultat efter skat nogensinde.

Således lød bundlinjen på 29,9 mio. kr. mod 5 mio. kr. i 2010.

- I 2011 har BB Electronics fastholdt omsætningen på samme niveau som i 2010 (704 mio. kr. – red). Det er tilfredsstillende, taget den makroøkonomiske situation i betragtning. Som et resultat af de projekter BB Electronics har gennemført de seneste år, er indtjeningen i 2011 øget betragteligt. EBITDA er steget med 55 procent til 69,6 millioner kroner, lagrene blev fastholdt på et uændret niveau, og den nettorentebærende gæld blev reduceret med 50,7 millioner kroner, siger administrerende direktør i BB Electronics A/S, Knud Andersen.

Forventer at fastholde indtjeningsniveau
I 2007 satte BB Electronics gang i et omfattende effektiviserings- og investeringsprojekt i alle led af organisationen. Det har medført en total transformation af virksomhedens måde at producere på. Det har skabt – og skaber fortsat – markante og synlige resultater på både fabrikken i Danmark og fabrikken i Kina.

Effektiviseringsarbejdet og investeringerne fortsætter i de kommende år, og derfor forventer virksomheden også på trods af udfordrende markedsbetingelser at fastholde indtjeningsniveauet i 2012.

BB Electronics har kunder i hele det nordlige Europa og beskæftiger 680 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125