DTU-forskere bidrager til stor klimamission i rummet
Forskere fra DTU-Space har en finger – eller et kamera – med i spillet, når en ny NASA-satellit skal gøre os klogere på de store mængder plankton i verdenshavene.
Det ligner lidt en forvokset vaskemaskine i udseende,« fortæller forskningsleder ved DTU-Space John Leif Jørgensen med et smil i stemmen.
Vaskemaskinen, han taler om, er den spritnye NASA satellit Pace, der indenfor de næste to år skal sendes i kredsløb knap 700 kilometer over Jorden.
Herfra skal Pace overvåge plankton i verdenshavene – en af de vigtige og ofte oversete komponenter i det globale CO2-kredsløb. Det skriver Videnskab.dk.
John Leif Jørgensen er en af arkitekterne bag de kameraer, der skal gøre det muligt for satellitten at gennemføre sin mission. Sammen med et hold af DTU-forskere er han netop ved at lægge sidste hånd på navigationsteknologien, som snart forlader dansk jord.
En af satellittens fornemmeste opgaver vil som sagt være at overvåge plankton i verdenshavene.
Det er vigtigt, dels fordi det er en vigtig føde for fiskeyngel og derfor et centralt led i havets fødekæde. Og dels er plankton en af de helt store CO2-slugere på verdensplan.
Men klimaforandringerne kan ændre udbredelsen af dyreplankton i havet. I sidste ende kan det påvirke planktons bidrag til at fjerne CO2 fra atmosfæren.
- Plankton er en af de organismer, der binder meget CO2 her på Jorden, og derfor bør planktons ve og vel ligge os på sinde, siger John Leif Jørgensen til Videnskab.dk.
-Pace skal derfor være med til at kortlægge og levere data på planktons vækst i verdenshavene, og hvordan havene og atmosfæren via planktonet udveksler CO2, så vi samtidig kan få et bedre overblik over, hvor det trives, fortsætter professoren, der er forskningsleder ved DTU Space.
I de seneste 40 år er det blevet mere og mere almindeligt, at satelitter som Pace bidrager til at gøre os klogere på klimaforandringerne. Med satellitter har man nemlig en helt unik måde at undersøge hele Jorden på, forklarer John Leif Jørgensen.
Når en satellit først er i bane omkring Jorden – og Jorden drejer rundt under den – er det konstant muligt at overvåge alle afkroge af vores planet.
- Det værdifulde er, at man kan undersøge hvert eneste sted på hele Jorden med en satellit. Det kan man så gentage hver tredje dag, og det har en meget stor værdi, for man skal ikke sende forskerhold eller sonder ud alle steder fra – man får her en global dækning, uddyber John Leif Jørgensen.
- I sidste ende er det med til at bidrage til bedre modeller af, hvad der sker med vores klima, både når det kommer til kulstof-cyklussen, som vi for eksempel undersøger med plankton. Men også når det kommer til isens afsmeltning ved polerne, bevægelser i driv-isen i de arktiske have eller jordens skov- og landområder.
Forleden lagde Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vejen forbi DTU Space for blandt andet at se universitetets bidrag til Pace-missionen.
Overfor Videnskab.dk uddyber Ane Halsboe-Jørgensen, at det er vigtigt, at vi tager alle midler i brug, når det kommer til at håndtere vores stigende klimaudfordringer:
- Jeg er blevet bekræftet i, hvor afgørende en rolle forskning og innovation har for at finde løsninger til den grønne omstilling. Det har været imponerende at høre, hvor passioneret og ihærdigt forskerne arbejder med at udvikle netop dét potentiale, sagde ministeren.
Går alt efter planen, kulminerer fem års hårdt arbejde altså i 2023, hvor DTU’s kamera gerne skal svæve rundt i rummet og blandt andet gøre os klogere på, hvordan plankton spiser noget af al den CO2, vi udleder.
