23948sdkhjf

Kineserne er vilde med dansk lyd

Væksten i den kinesiske hi-fi industri skaber efterspørgsel på dansk elektronik i særklasse.
Kvaliteten af dansk produceret elektronik og software overgår klart konkurrenterne fra Kina.

Det har givet de danske virksomheder et forspring, som de nu skal forstå at udnytte, så de kan komme endnu tættere på det kinesiske marked, hvor hi-fi industrien er i voldsom vækst.

Det skriver Udenrigsministeriet.

Stor efterspørgsel på danske produkter
For at få del i det voksende marked i Kina, arrangerer Eksportrådet en tur til Guangzhou i det sydlige Kina i perioden 21. – 23. maj.

Under turen vil danske elektronik- og softwareproducenter komme i kontakt med beslutningstagerne fra potentielle kunder, distributører og investorer. Udover at etablere kontakt til fremtidige samarbejdspartnere får virksomhederne også informationer om, hvordan man starter eksport til Kina.

Læs også: Danske højttalerproducenter vælter sig i succes

Sammen med Eksportrådet har Netværk for Dansk Lydteknologi i de sidste to år arbejdet på at bygge tætte relationer op i Sydkina. Direktør for netværket, Jan Larsen, siger:

- Mange kinesiske virksomheder er teknologiske langt fremme, men der er klart en efterspørgsel på danske produkter og løsninger. De danske virksomheder har rigtig gode muligheder for vækst på dette kæmpe marked, hvis de bruger den ekspertise og lokalkendskab, som Eksportrådet besidder.

For yderligere information, kontakt venligst:
Det danske generalkonsulat i Guangzhou
Anja Villefrance
Tlf.: +86 138 2519 1879
E-mail: anjvil@um.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079