23948sdkhjf

Kablede droners potentiale testes: Kan de pudse vinduer og fjerne alger?

Teknologisk Institut har udviklet en prototype på en ny drone. En kablet sprøjtedrone, der udvider mulighederne for, hvad man kan bruge droner til. 

- Vi er i en proces, hvor vi lige nu er i fuld gang med at undersøge mulighederne og afprøve dem. Der er allerede nogle løsninger derude, hvor man flyver manuelt med dronerne - men nu er vi kommet til, at opgaver som disse skal automatiseres, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam fra Teknologisk Institut.

Sammen med to andre specialister fra Teknologisk Institut, Jonas Bæch og Mathias Flindt, er han lige nu i gang med at udvikle nye droneløsninger, som skal udvide mulighederne for at udnytte droner i forskellige brancher til forskellige opgaver. 

Udviklerne arbejder med at montere forskellige værktøjer på dronen, så de kan blive i stand til automatisk at udføre forskellige arbejdsprocesser. Således udvikler dronen sig fra at være et hjælpemiddel, der blot identificerer, til at være et arbejdsredskab, der rent faktisk udfører opgaven. 

- Der er tale om et robotsystem, der består af en mobil robot. Tanken er, at man kan give den mobile robot nogle GPS-koordinater, der fortæller den, hvor den skal transportere dronen hen. Efterfølgende letter dronen automatisk og flyver op og udfører en opgave, som i det her tilfælde kunne være at af-ise en port, fortæller Mathias Flindt og fortsætter: 

- Ved hjælp af et kamera på dronen kan man så detektere vinduer eller porte, som skal vaskes eller af-ises. Data fra kameraet analyseres af en computer monteret på dronen, som så beregner nogle ruter, som dronen skal følge, når den skal sprøjte på den vertikale overflade, siger Mathias Flindt.

Enhver der har brugt en drone ved, at batteritiden er en væsentlig faktor. På Teknologisk Institut bruger man en såkaldt ’tether box’, så dronen kan arbejde indtil opgaven er løst.

- Den gør, at vi kan nå meget større arealer uden at skulle ned med dronen. ’Tether box’en’ har nemlig et kevlar-forstærket dronekabel, som forsyner dronen med strøm under arbejdet, og det gør, at dronen har ubegrænset energiforsyning og dermed også ubegrænset flyvetid, fortæller Jonas Bæch. 

Teknologien og landingsmodulet, der gør det muligt at lande på ”trækvognen”, er udviklet i EuroStars projektet TEDAI (Tethered drones for semiautomated inventory checking), som er et projekt, der undersøger, hvordan man kan scanne varer på højlagre med droner. 

- Der er her tale om et robotsystem, hvor du i stedet for at skulle ud på en stige eller lignende, har et system, hvor du faktisk kan gøre det mere eller mindre automatisk. Man definerer blot et område, som man skal dække, og så danner systemet et flyvemønster, som er dækkende for området, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.

Projektet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141