23948sdkhjf

Tysk EMS'er overtager hollandske Semecs

Den tyske EMS-virksomhed Sero har opkøbt den hollandske pendant Semecs og alle aktiviteter i Holland, Slovakiet, Tyskland og Danmark.

Med købet udvides produktionskapaciteten betragteligt og så får man nye kompetencer med i hatten, lyder det fra Sero. Semecs omsætter for omkring 70 millioner euro og har 460 medarbejdere.

Handlen var en realitet den 30. april, men har tilbagevirkende kraft til 1. januar 2021, fortæller Sero GmbH i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at have overtaget en anerkendt og pålidelig EMS-partner i Semecs kompetente team, især deres CEO, Jan-Frederik Kalee, siger Bernd Welzel, der er CEO for Sero GmbH.

- Vi vil opbygge en af ​​Europas førende og konkurrencedygtige EMS-tjenesteudbydere under et nyt fælles paraplymærke, der vil glæde både vores faste kunder inden for bilindustrien, industrien og medicinsk såvel som nye kunder, lyder det fra topchefen.

Semecs har produktion i Vrablé i Slovakiet, udviklingsafdeling i Uden, Holland, samt salgskontorer i Mosbach, München og i Sorø.

Store i industrien - store på automotive

Tyske Sero har som Tier 1 supplier til bilfabrikanter sin primære indtjening i autobranchen. På nuværende tidspunkt omsætter Sero for 80 millioner euro, hvor 85 procent hentes igennem autobranchen. Nu øges fokus på den industrielle sektor.

- Det er ikke kun på disse områder, der kræves et holistisk industrialiseringskoncept og tilbuddet om yderligere behandlingstrin udover samlingen af ​​printkort. maleri, montage, støbning og box-build. Det er præcis derfor, at Sero allerede har investeret markant i de seneste måneder, siger Sven Merkel, der er CFO for Sero.

Hos Semecs ser fordelingen af sektorer omvendt ud. Her kommer 85 procent af ordrerne fra industrien mens 15 procent kommer fra automotive.

- Semecs har specialiseret sig i medium-volume og manuelle aktiviteter og er ud over IATF 16949 også certificeret til fremstilling af medicinsk udstyr (ISO 13485), herunder processer som belægning, indstøbning, limning og box bould. Vi supplerer dermed Sero-porteføljen med en række tjenester skræddersyet til industrielle og medicinske kunder, siger Semecs hidtidige CEO, Jan-Frederik Kalee, der kan se frem til at blive en del af den nye ledelse.

Med Sero og Semecs i fælles front har Europa fået en ny stærk EMS-specialist, der med en omsætning på 150 millioner euro bliver en stærk spiller i den globale konkurrence.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065