23948sdkhjf

Innovation er i fokus hos Philips’ nye nordiske direktør

Karen Sørensen fremlægger her nogle af sine visioner for den fortsatte udvikling af Philips.
Karen Sørensen kommer fra en stilling hos Sanofi-Aventis, hvor hun var Senior Vice President med ansvar for Vesteuropa. Hun er vant til at drive en virksomhed i forandring - en evne hun kommer til gøre brug af hos Philips.

- Philips er et innovationsdrevet selskab, hvor det ikke kun handler om produktudvikling og behovet for at finde nye løsninger, som opfylder folks behov. Det handler også om at udvikle nye måder at arbejde på og finde nye former for samarbejder og partnerskaber, siger Karen Sørensen og tilføjer, at det er et privilegium at få lov at bidrage til denne udvikling på det nordiske marked.

Fokus på LED-teknologi
I Norden udvider Philips sin markedsposition inden for sygehusvæsnet. Med innovative løsninger, der blandt andet omfatter diagnostisk billedbehandling og patientovervågning, er Philips blevet en førende partner for sundhedssektoren i Danmark.

- Et andet vigtigt udviklingsområde for Philips er belysningsløsninger, hvor vi i dag er ledende inden for LED belysningsteknologi. Vi har set, at LED teknologien kan revolutionere mulighederne for at udvikle energieffektive løsninger, som også forbedrer menneskers liv, eksempelvis ved at gøre byerne mere sikre og kontormiljøer mere stimulerende. Og i sundhedssektoren er der videnskabeligt belæg for, at vores belysningsløsninger fremskynder behandling og helingsprocessen.

Forbrugerteknologi skal lette hverdagen
På området for forbrugselektronik, Consumer Lifestyle, satser Philips på lettilgængelig teknologi, der kan gøre menneskers hverdag nemmere, uden at gå på kompromis med hensynet til jordens ressourcer. Ifølge Karen Sørensen fortsætter udviklingen mod en mere materiale- og energieffektiv produktion og brug af forbrugerprodukter.

I 2011 investerede Philips €479 mio. i grøn innovation for blandet andet at kunne fremstille flere af de såkaldte grønne produkter, som er mere bæredygtige i forhold til eksempelvis energiforbrug, emballage, mængden af farlige stoffer, vægt, genbrug eller affaldshåndtering.

Miljøbevidste skandinaver
Philips’ arbejde med bæredygtighed har vundet bred anerkendelse i løbet af året. For eksempel udnævnte Newsweek Philips til den 9. grønneste virksomhed i verden, Philips overtog en position som ledende inden for sin sektor- og supersektor i Dow Jones Sustainability Index, og Philips Lighting modtog prisen Leader of Change Award af FN for sit bidrag til bæredygtige belysningsløsninger.

- Vi skandinaver er meget miljøbevidste, og da jeg sagde ja til dette job, var det vigtigt for mig, at Philips faktisk ønsker at bidrage til et bæredygtigt samfund. Hvad jeg indtil nu har set er, at der er handling bag de pæne ord. Philips laver omfattende forskning og udvikling, og i vores innovationscenter er der konstant aktivitet, så kun det bedste i sidste ende vil nå markedet, siger Karen Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081