23948sdkhjf

Topchef: Sådan løser vi manglen på arbejdskraft

Den danske elektronikbranche er i skarp konkurrence med udlandet hver eneste dag. Danmark har en stærk position, men en fremskrivning viser, at vi allerede om få år vil komme til at mangle kompetente medarbejdere med videregående tekniske uddannelser.

- Elektronik breder sig netop nu hurtigt ind i alle dele af fremstillingsindustriens produkter. Og det er selvfølgelig positivt, at både de producerende og de udviklende virksomheder går frem. Men vi mangler medarbejdere med tekniske videregående uddannelser, siger Bo Lybæk, der er næstformand for DI Digital. Til daglig er han CEO for den danske elektronikproducent GPV, der er en af Europas største EMS-virksomheder.

Han peger især på de unge kvinder. Dels fordi kønsfordelingen er skæv. Med godt og vel 50.000 fuldtidsbeskæftigede er der ni procent elektronikuddannede kvinder i branchen.

- Men også fordi, at det umiddelbart er det største potentiale, siger Bo Lybæk.

Slås om de samme medarbejdere

Igennem tiderne har kvindelige medarbejdere overordnet set været stærkt repræsenteret i elektronikbranchen. Det har dog primært været i produktionen. Medarbejdere med en lang videregående uddannelse som eksempelvis elektronikingeniør er for langt størstepartens vedkommende mænd.

Men det vil give problemer, at virksomhederne kommer til at slås om de samme medarbejdere. Det kan risikere at komme til at hæmme udviklingen for mange danske virksomheder, lyder det fra Bo Lybæk.

Beskæftigelsen er tårnhøj netop nu, viser en ny analyse fra DI Digital, og virksomhederne oplever hård konkurrence om at få medarbejdere med de rette kompetencer inden for elektronik

- Vi skal finde frem til, hvordan vi i højere grad får motiveret de unge og kvinderne til at vælge en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. For der er ingen tvivl om, at der bliver en vild efterspørgsel, siger Bo Lybæk, der fremhæver, at flere indsatser blandt andet i folkeskolens yngre klasser kan virke til at inspirere pigerne til at gå i en mere teknisk retning.

- Og så er det positivt med den nye mulighed på EUX, hvor man både får et svendebrev og en studenterhue. Det handler om, at vi viser vejen og motiverer de unge mennesker, siger Bo Lybæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11