23948sdkhjf

Ansættelser på stribe hos Gibotech

Store ordrer på blandt andet hospitalsområdet øger behovet for dygtige medarbejdere hos Gibotech, og det er allerede blevet til ni nyansættelser i 2021.

Og det er hele vejen rundt, at Gibotech opruster på personalefronten. Derfor har det også været en prioritering at finde en HR-medarbejder, og den 1. januar startede Kathrine Stelzner Thygesen som HR assistent. Hun kommer fra en lignende stilling hos Cabinplant og får ansvaret for at få endnu mere struktur på rekrutteringsprocesserne i Gibotech.

- Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i endnu flere ansættelser i løbet af 2021 med flere store projekter på vej. Derfor er vi glade for nu at have en dedikeret HR assistent til at tage sig af både rekruttering og alle de andre opgaver, der ligger i HR, lyder det fra Henrik Anker, CEO i Gibotech.

Endnu mere fokus på dokumentation

QHSE-afdelingen står for den største medarbejdertilgang i 2021 med ikke mindre en to technical writers og en dokumentationsspecialist.

Marie Olsen er den ene technical writer og kommer fra en lignende stilling hos Blue Ocean Robotics og skal sidde med i den projektgruppe, der skal arbejde på virksomhedens to nye ordrer til Nyt OUH. Kamilla Lorentsen kommer fra en stilling som teknisk designer ved Hydac, hvor hun har haft fokus på dokumentation.

Endelig har QHSE fået selskab af Christoffer Solberg Blæsberg, der er ansat som ny dokumentationsspecialist. Han kommer fra en stilling som teknisk sagsbehandler ved Sikkerhedsstyrelsen og har en baggrund som maskinmester. Christoffer Solberg Blæsberg får sammen med Kamilla Lorentsen plads i QHSE-afdelingen sammen med Anders Birkholm, head of QHSE.

Nyt ansigt i salgsafdelingen

Salgsafdelingen blev udvidet i februar, hvor Anton Wilkens blev en del af Gibotech, da han indtrådte i en stilling som project manager, tender and controlling.

Han har en HA i erhvervsøkonomi og en cand.merc. med afsæt i jura og økonomi. Han kommer fra en stilling som projektleder hos SamAqua i Odense, hvor han har siddet med udarbejdelse af udbud og udbudsprocesser, og tidligere hos Næstved Kommune som udbudskonsulent.  Hans titel indeholder også controlling, og han får derfor også ansvaret for projektøkonomiopfølgning.

Flere folk i R&D, projekt og administration

Også research & development har bidraget til det voksende medarbejderantal med ansættelsen af Kim Christiansen og Michael Vandkrog.

Kim Christiansen kommer fra en stilling i Hedenstedgruppen og har mere end 10 års erfaring med produktudvikling, og Michal Vandkrog kommer fra en stilling som udviklingsingeniør ved Ken Hygiene Systems, hvor han har arbejdet med udvikling af vaskemaskiner til hospitalssektoren.

I januar blev også projektafdelingen en mand rigere, da Jens Meyer Olesen startede som projektleder. Han kommer fra en stilling som projektleder i Kemp & Lauritzen. Endelig startede Alena Jørgensen som payroll assistant 1. februar.

- Vi har stadig ledige stillinger, særligt på softwareområdet, som vi rigtig gerne vil have besat så hurtigt som muligt, så de kan være klar til at tage de store projekter, når de kommer. Også dygtige serviceteknikere, der godt kan lide at komme ud til kunderne, står højt på vores ønskeseddel, lyder det fra Henrik Anker.

- Lige nu arbejder vil på at konstruere og programmere de forskellige projekter. Men det varer ikke længe før vi også skal til at installere dem, både hjemme hos os selv og ude ved kunderne. Og så får vi brug for flere dygtige folk i produktionen, som for eksempel elektrikere og automatikteknikere, slutter Henrik Anker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094