Nyt om navne: Ny softwareudvikler hos Geomatic
Harald Kjær Nielsen er ansat som softwareudvikler hos Geomatic A/S, hvor han skal deltage i udvikling af virksomhedens softwaresystemer.

Harald Kjær Nielsen er uddannet IKT-Ingeniør på Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2010. Hans faglige interesser er især inden for .NET-platformen.
Harald Kjær Nielsen er 26 år og bor på Frederiksberg.
Geomatic er et kompetence- og videncenter med speciale i geoinformatik og løser komplekse opgaver såsom dataintegration af markedsdata, herunder bearbejdning og behandling, kampagnestyring, opdatering af kunde- og medlemsdatabaser og optimering af effekten ved direct marketing. Geomatic gør sine kunder i stand til bedre at forstå - og derigennem kunne nå - deres marked.