23948sdkhjf

Stifter sætter sin HiFi-virksomhed til salg

Thomas Sillesen, der startede HiFi-brandet Densen i 1992, har netop sat virksomheden bag til salg.

Han vil hellere se andre kræfter tage virksomheden til det næste niveau, end fortsat gå rundt med dårlig samvittighed over ikke at have timer nok i døgnet til at drive virksomheden.

Det fortæller Thomas Sillesen til Electronic Supply.

- Densen er et godt brand og det fortjener at have en ejer, der kan give den fulde opmærksomhed, siger Thomas Sillesen, som i de senere år har brugt størsteparten af sin tid på opbygningen af ingeniørvirksomheden Akkerman, der har hjemme i Ukraine, og leverer billige, men dygtige ingeniør og software-ydelser direkte til danske kunder. 

Ny webshop skaber omsætning

Thomas Sillesen grundlagde Densen som blot 14-årig, og det har næsten altid været et projekt, der har ligget ved siden af andre opgaver.

- Jeg har altid været draget af at udvikle og designe HiFi, og vil, hvis en ny ejer er interesseret, også gerne blive og fortsætte den del, siger Thomas Sillesen.

Efter et rigtigt dårligt år 2019, hvor Densen tabte en del penge, så er indtjeningen i 2020 rigtig god, lyder det fra Thomas Sillesen. Man har skåret kraftigt ned på antallet af distributører, så der blot er en håndfuld tilbage.

- Det gør, at potentielt nye distributører, kan se at deres respektive lande er åbne for en ny distributør, siger Thomas Sillesen, der også peger på en ny webshop, der har skabt god omsætning i den seneste tid.

- Jeg tror, at corona-pandemien har været med til at hæve vores salg, siger Thomas Sillesen, der pointerer, at det væsentligste i forhold til en ny ejer er, at det er en, der kan og vil føre Densen godt videre.

- Det er vigtigere end prisen, siger Thomas Sillesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065