23948sdkhjf

Romo Wind køber SA-teknologi af DTU Vindenergi

Romo Wind har købt Spinneranemometer-teknologien af DTU Vindenergi og har store forventninger til den patenterede teknologi til påvisning af krøjefejl.
Spinneranemometer-teknologien (SA teknologien) er patenteret bredt på alle større globale vindmøllemarkeder, og Romo Wind og DTU Vindenergi har aftalt, at Romo overtager alle SA-patenter fra DTU Vindenergi mod visse fase- og royaltybetalinger.

Som en del at denne aftale vil Romo også finansiere og videreudvikle SA-teknologien i samarbejde med DTU Vindenergi.

DTU Vindenergi vil fortsætte sin forskning indenfor powercurvemåliner, krøjestyring og tilsvarende, der er stærkt støttet af aftalen mellem Romo Wind og DTU Vindenergi.

Klar til det globale marked
Søren Mouritsen, Co-CEO i Romo Wind AG i Schweiz, ser frem til at kunne bringe den unikke SA-teknologi ud på det globale marked:

- Vi er meget glade for aftalen med DTU Vindenergi og samarbejdet i det hele taget. Helt fra begyndelsen har vi været meget imponerede over det innovative og grundige arbejde, udført af professor Troels Friis Pedersen og hans gruppe, med at opfinde og udvikle SA-teknologien. Vi tror bestemt, at denne teknologi kan blive en vigtig ny opfindelse for vindmølleindustrien – en opfindelse som på en meget kosteffektiv måde vil give en bedre produktion og et bedre afkast til vindmølleejerne og investorerne.

Romos formål er at hjælpe vindmølleejere til en generel forbedring af vindmøllens produktion og afkast, og SA-teknologien er et af værktøjerne, der bruges. Idag anvender Romo Wind SA-teknologien til analyser og justering af basale krøjefejl. Indenfor 12-18 måneder forventes det at introducere et SA-baseret kit, der nemt kan eftermonteres på eksisterende møller og kan anvendes til at kontrollere vindmøllens krøjeevne.

Instrumentet
Tilbage i 2004 opfandt professor Troels Friis Pedersen ved DTU Vindenergi en ny og nu patenteret vindmåleteknologi – Spinneranemometeret (SA). Grundet placeringen af SA’en på vindmøllespinneren foran vindmøllens rotor, måler den nøjagtigt vindens hastighed og retning, når vinden rammer rotoren. I modsætning til de vindmølleinstrumenter, der anvendes i dag, som alle er placeret på nacelle taget bag vindmøllens rotor.

Med den placering, i modsætning til SA’en, er instrumenterne udsat for kraftig turbulens fra rotoren, der giver en unøjagtighed, man er bekendt med.De unøjagtige aflæsninger fra nacelleinstrumenterne er ikke desto mindre anvendt i dag til at styre vindmøllens korrekte placering op mod vinden – kaldet at krøje.

Hvis krøjeevnen er blot nogle få grader forkert medfører det markante tab af produktion fra vindmøllen. Professor Pedersens mange årig forskning demonstrerer klart, at SA’en, når anvendt til krøjestyring af vindmøllen – har potentiale til markant at reducere disse tab og belastninger på møllen fra vinden.

Derfor har SA-teknologien et stærkt potentiale for at understøtte og eventuelt helt overtage opgaven fra de eksisterende nacelle-vindmåleinstrumenter. Derudover ser det ud til at være overlegen med hensyn til omkostninger, pålidelighed og kompleksitet i forhold til den eneste anden teknologi til rådighed for påvisning af krøjefejl – vindmølle LiDAR.

Bred efterspørgsel
Romo Wind vil markedsføre og sælge spinneranemometeret globalt både som en del af Romos optimeringsprogram og til producenter af nye vindmøller. Romo vil på sigt producere og markedsføre et SA-krøjestyringskit, der er enkelt at installere, til operatører af eksisterende vindparker. På grund af den overlegne vindmåle-kapabilitet tror Romo, at SA-teknologien på sigt kan blive standard på alle møller.

- Vi er meget tilfredse med at have indgået denne aftale med Romo Wind. Dermed får vi et meget erfarrent team til at videreudvikle og distribuere SA-teknologien til det globale vindkraft marked i fremtiden. Ligeså er vi meget tilfredse med, at vi ved indgåelse af denne aftale også vil være i stand til at give vores andre samarbejdspartnere i vindmølleindustrien mulighed for stabil levering af industrielle SA kvalitetsprodukter, lyder det far DTU.

Om Romo Wind
Romo Wind fokuserer på tekniske og driftsmæssige optimeringer af eksisterende vindmølleparker. Meget erfarne forretningsfolk og tekniske eksperter indenfor vindmølleindustrien har grundlagt Romo Wind AG i Schweitz i 2011 og kort efter etableret en division, Romo Wind A/S, i det globale centrum for vindenergi Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078