23948sdkhjf

Ørsteds bestyrelsesformand tiltræder hos jysk elektrolyse-producent

Green Hydrogen Systems har fået to nye medlemmer af bestyrelsen i form af Ørsteds bestyrelsesformand, Thomas Thune Andersen og Christian Clausen, tidligere CEO for Nordea.

Det fortæller Green Hydrogen Systems i en pressemeddelelse.

Der er fart på hos den danske elektrolyse-producent Green Hydrogen Systems. I slutningen af december kunne man både offentliggøre, at man havde fået A.P. Møller Holding med ombord som investor for 149 millioner kroner.

Og kort tid efter så kunne man fortælle om en ny rammeaftale med franske Lhyfe om levering af elektrolyse-anlæg i Frankrig og i resten af Europa.

Til næste niveau
Nu kan den Kolding-baserede virksomhed altså præsentere to nye og prominente navne i bestyrelsen, og det glæder bestyrelsesformand Thyge Boserup, der ser det som en tillidserklæring til teknologien og markedspotentialet i Green Hydrogen Systems.

- I forlængelse af investeringen fra A.P. Møller Holding, der blev offentliggjort før jul, og den planlagte yderligere opskalering af virksomheden for at udnytte det fulde potentiale og for at imødekomme den hurtigt voksende efterspørgsel efter grønt brint, bringer Thomas og Christian uvurderlige kompetencer og erfaring til bestyrelsen til at tage Green Hydrogen Systems til det næste niveau, siger Thyge Boserup.

Fra Thomas Thune Andersen, der blandt andet er bestyrelsesformand for Ørsted, lyder det.

- Vi er fuld gang med omstilling til grøn energi, hvor samfund og industrier rundt om i verden er på udkig efter bæredygtige energiløsninger. Jeg tror, der er et meget stort potentiale i grønt brint, og Green Hydrogen Systems har en af de mest spændende teknologier i denne voksende industri, siger Thomas Thune Andersen.

Den tidligere CEO i Nordea, Christian Clausen, lægger især vægt på, at der er væsentlig industriel efterspørgsel på grøn brint.

- Der er et meget stort momentum på markedet for grønt brint understøttet af industriel efterspørgsel og politiske beslutninger om kraftigt at øge den installerede brintkapacitet i de kommende år. Green Hydrogen Systems har en meget spændende rejse foran sig, og jeg er glad for at få muligheden for at bidrage til og støtte den betydelige udvidelse og opskalering af virksomheden, siger Christian Clausen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.377