23948sdkhjf

Fem millioner til forskning i kunstigt kloroplast

Vida Engmann, lektor ved SDU NanoSyd i Sønderborg og forsker, modtager Carlsberg Young Researcher Fellowship og bevilling på lige godt fem millioner kroner fra Carlsberg Fondet.

Den store forskningsbevilling skal bruges til forskning i kunstigt kloroplast, som kan bane vejen for grønne teknologier, der omdanner sollys til bæredygtig strøm og skabe grønne brændstoffer som brint ved hjælp af fotokatalyse.

Hendes forskning kan få stor betydning for samfundet og den grønne omstilling. Rent faktisk kan Vida Engmanns forskning føre til, at CO2 i fremtiden ikke anses som en uønsket drivhusgas, men som en kilde til ren energi og brændstof.

Kloroplast: 

Det klorofylholdige legeme i en plantecelle hvor fotosyntesen foregår.

Vida Engmanns projekt er inspireret af naturen og omhandler fremstillingen af kunstigt kloroplast ved hjælp af nanopartikler, som skal optimere den proces, hvor solens energi kan bruges til at producere elektricitet og brint.

- Projektet vil give forskningen i organiske solceller et skub i den rigtige retning, ligesom det kan åbne døre op i forskningen i relaterede vedvarende energi-teknologier, som f.eks. katalytisk omdannelse af CO2, siger Vida Engmann, der nu kan gå i gang med at samle et hold af forskere for at få projektet på skinnner.

- Disse bevillinger gør det muligt for mig at sammensætte et stærk, tværfagligt team med en unik international profil. Ved fælles hjælp vil vi udvikle nye og bedre materialer til grønne energiteknologier. Disse bevillinger giver ikke blot gruppen et boost, men også muligheden for, at vi kan blive førende inden for vores forskningsfelt, siger Vida Engmann.

Hun understreger, at forskningen få stor betydning for samfundet og den grønne omstilling. Rent faktisk kan Vida Engmanns forskning føre til, at vi i fremtiden ikke ser CO2 som en uønsket drivhusgas, men derimod som en kilde til ren energi og brændstof.

Vida Engmann modtog i oktober til samme projekt 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081