23948sdkhjf

DEIF efterlyser ingeniører

Fremgangen fortsætter hos elektronikvirksomheden i Skive, som er klar til at opruste med 15-20 nye medarbejdere inden for nærmeste fremtid.
Da DEIF i maj sidste år fremlagde regnskabet for 2010 viste det en fremgang på 16 procent i omsætningen, som med 387 mio. kr. toppede niveauet fra før krisen.

Og fremgangen synes altså bare at fortsætte hos elektronikvirksomheden i Skive, som nu er klar til at opruste med 15-20 nye medarbejdere, hvoraf størstedelen skal være ingeniører.

- Vi har rigtig travlt for tiden og har de seneste måneder fået en del nye avancerede udviklingsprojekter, som vi har svært ved at nå med vores nuværende bemanding, siger divisionsdirektør Mogens Garder til Skive Folkeblad.

Det går bedre end nogensinde
DEIF er organiseret, så man udfører udviklingsarbejde, test og montage i Skive, og ifølge Mogens Garder er de 15-20 nye stillinger tænkt på permanent basis.

- Det er lidt mærkeligt at høre alle snakke om krise, når vi samtidig kan konstatere, at det går bedre hos os end nogensinde, siger Mogens Garder fra DEIF, som først mærkede krisen i 2009 , men også hurtigt kunne se den aftage året efter.

DEIF – der blev grundlagt i 1933 og egentlig hedder Dansk Elektro Instrument Fabrik – har i dag 475 ansatte, hvoraf de 330 er beskæftiget i Skive.

Virksomheden holdt tilbage i september åbent hus, hvor blandt andre de fyrede Flextronics-medarbejdere kunne se på mulighederne for nyt arbejde .
Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08