23948sdkhjf

DI: Elektrificering af jernbanen er vejen frem

DI Transport glæder sig over aftalen om at elektrificere jernbanen, så der kan køre eltog mellem København og Esbjerg.

Regeringens aftale med oppositionen (Enhedslisten undtaget) om at elektrificere jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg senest i 2015 vækker glæde hos DI Transport.

- Det er en aftale, der sætter gang i elektrificeringen af jernbanen og kan dermed på sigt være med til at løse den anstrengte materielsituation på jernbanen, siger branchedirektør Michael Svane.

Elektrificeringen, der samlet set kommer til at koste 1,2 mia. kr., medfører, at der vil kunne køre eltog fra København til Esbjerg.

- Beløbet, politikerne har fundet frem til, er jo sket trods knappe økonomiske ressourcer. Uanset hvad vil det bidrage til at fremtidssikre jernbanen, mener Michael Svane.

Sammenbrud to dage efter analyse
Regeringen offentliggjorde 15. november en analyse, som viser, at det vil være en klog investering at omdanne det danske jernbanenet fra at være dieseldrevet til udelukkende at bruge strøm.

Forhandlingerne brød dog sammen allerede den 17. november, men først på ugen kunne transportminister Henrik Dam Kristensen (S) så præsentere aftalen med ordene:

- Vi tager nu et afgørende skridt for togdriften i Danmark. Elektrificering af jernbanen er både godt for klimaet, en god forretning for samfundet og vil på lidt længere sigt give en mere stabil togdrift i Danmark.

Transportministeriets analyse kan læses her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078