23948sdkhjf

Asetek lander ny millionordre til datacenter

Nordjyske Asetek, der er kendt for at udvikle og producere vandkølede computere og servere, har netop landet en ny stor ordre i udlandet.

Det er ikke offentliggjort, hvem kunden er, da Asetek er kontraktligt forpligtiget til at holde den oplysning tilbage, men ifølge den fondsbørsmeddelelse, som netop er udsendt, så udgør kontrakten en værdi af minimum 900.000 dollars. Dog er den først til levering og fakturering i første kvartal 2021.

Det er det 13. store salg til datacentre bare i 2020. Og det er ikke en tilfældighed, at Asetek kontinuerligt øger sin position på det marked.

- Vi har folk siddende i Silicon Valley, Texas, Tyskland, England, Taiwan og Kina. Man kan ikke sælge til de her store virksomheder ved at sende en mail her fra lille Danmark, fortæller André S. Eriksen, der er stifter og CEO for Asetek.

Asetek er blevet store på grund af, at man med den vandkølede computer får en langt højere ydelse end med luftkøling. Det er især gaming-verdenen og den opblomstring, der ligger bag Aseteks tidlige succes.

Tidligere opgjorde Asetek sine forretninger i et forbrugersegment og et business-segment, hvor datacentre hører under. Det gør man ikke mere, men salget til datacentrene er hastigt på vej frem.

- Vi regner med at nå en samlet omsætning på omkring 70 millioner dollars. Og i år kommer datacentrene til at udgøre 10 procent. Og det stopper ikke her, siger André S. Eriksen.

Asetek har hovedkontor i Aalborg og er noteret på børsen i Oslo. Virksomheden kom i de første tre kvartaler i år ud med et resultat på den primære drift på 5,34 millioner dollars.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11