23948sdkhjf

Scape Technologies henter nye millioner i aktieemission

Producenten af bin-picinking systemer, Scape Technologies, har offentliggjort resultatet af den fortegningsemission, der skulle sikre nye millioner til den fortsatte udvikling af virksomheden.

Der er udnyttet tegningsretter og afgivet bindende ordrer på resterende aktier, som samlet set giver et bruttoprovenu på 35,4 millioner kroner og et forventet nettoprovenu på 30,5 millioner kroner.  

- I Scape Technologies er vi glade for i dag at kunne meddele et godt resultat af vores fortegningsemission. I lyset af det aktuelle marked, der er påvirket af Covid-19 pandemien, er vi især glade for den opbakning eksisterende såvel som nye aktionærer har udvist. Med bruttoprovenuet på 35,4 millioner kroner, vil vi fokusere på fortsat at eksekvere på vores vækst- og internationaliseringsstrategi samt produktudvikling, herunder AI/machine learning, siger Søren Bøving-Andersen, CEO for Scape Technologies i en selskabsmeddelelse.

- Nye investeringsområder vil også omfatte en større satsning på SMV-markedet, investeringer i det kinesiske joint-venture selskab, en styrket forretningsmodel med Robotics-as-a-Service og løsninger til distributionscentre for internethandel. Vi ser frem til en spændende rejse med både nye og eksisterende aktionærer, siger Søren Bøving-Andersen.

I første halvår af 2020 havde Scape Technologies en beskeden omsætning på 0,9 millioner kroner og et underskud efter skat på 11,4 millioner kroner. Egenkapitalen var ved udgangen af halvåret på -4,0 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095