23948sdkhjf

GateHouse henter rutinerede kræfter ind

Aalborgvirksomheden GateHouse, der udvikler software til blandt andet satellitter, oplever en stigende efterspørgsel på innovative softwareløsninger til netop kernemarkederne satellitkommunikation og den maritime industri.

Derfor ansætter koncernen nu Ole Madsen i en ny stilling som senior fundraiser. 

Ole Madsen får ansvaret for at søge om midler til at understøtte og videreudvikle produktporteføljen i koncernens tre søsterselskaber, GateHouse SatCom, GateHouse Maritime og det nyligt stiftede GateHouse Igniter.

- I takt med at efterspørgslen på data stiger, vokser behovet for flere løsninger – og således også vækstpotentialet for vores virksomhed. For at forløse dette potentiale til fulde skal vi hele tiden holde os på tæerne og fortsætte med at udvikle nye, innovative løsninger, og her kommer Ole til at spille en helt central rolle. Han skal nemlig hjælpe med at rejse finansiering og finde de rette samarbejdspartnere, siger Michael Bondo Andersen, direktør i GateHouse.

- Med Oles kompetencefelt og mangeårige erfaring som både ingeniør og forretningsudvikler er han det perfekte match med os hos GateHouse. Ligesom ham har vi store ambitioner og store vækstplaner for fremtiden – derfor er vi også på jagt efter kompetente medarbejdere inden for flere områder, siger Michael Bondo Andersen.

Rutineret forretningsudvikler
Ole Madsen er uddannet ingeniør fra Aarhus Engineering College og har en MBA fra Henley Management College. Han har mere end 25 års erfaring som ingeniør, projektleder og direktør i udviklings- og produktionsvirksomheder, herunder Sensu, Asetek og Texas Instruments. Senest kommer han fra en stilling som forretningsudvikler hos Erhvervshus Nordjylland, hvor hans primære arbejdsområde var teknologi, herunder digitalisering og automatisering.

- Jeg glæder mig over at være en del af GateHouse, som er en fremadstormende virksomhed med et enormt potentiale og spændende forretningsområder. Jeg ser frem til at hjælpe hele koncernen med at muliggøre nye udviklingsprojekter, således GateHouse fortsat kan være markedsførende, siger Ole Madsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109