23948sdkhjf

Scape Technologies henter ny kapital

Scape Technologies offentliggør nu en aktieemission, hvor alle nuværende aktionærer har fortegningsret.

Selskabet har allerede modtaget bindende forhåndstilsagn om tegning af nye aktier for 7,6 millioner kroner samt i tillæg garantier fra fem nye investorer for sikring af tegning af nye aktier til en værdi af yderligere 27,5 millioner kroner.

Scape Technologies gik på børsen i 2018, hvor man hentede 35 millioner kroner. Bliver den nye aktieemission fuldtegnet, vil det give et provenu på yderligere 45 millioner kroner efter fradrag af handelsomkostninger.

Det ventes at kunne dække kapitalbehovet frem til 2023, hvor man forventer et positivt cash flow.

Negativ egenkapital

Provenuet fra børsintroduktionen i 2018 skulle bruges til udviklingen af mere brugervenlige versioner af Scape Technologies’ bin-picking-produkter samt til opbygning af en salgs- og serviceorganisation. Den proces er ifølge virksomheden ”overordnet gået efter planen”.

I første halvår af 2020 havde Scape Technologies en beskeden omsætning på 0,9 millioner kroner og et underskud efter skat på 11,4 millioner kroner. Egenkapitalen var ved udgangen af halvåret på -4,0 millioner kroner.

Kina tager tid

Derfor skal der nu ny kapital til for at realisere næste del af strategien.

- Scape er dog fortsat en venturevirksomhed, og da der for nuværende ikke er en positiv indtjening eller positivt cash flow i selskabet, og fordi markedsopbygningen i Kina tager længere tid, end det var forventet i 2018, er den fortsatte drift af selskabet samt potentialet for at udnytte de konstaterede markedsmuligheder, afhængig af tilførslen af yderligere likviditet. For at selskabet kan sikre gennemførelsen af sin forretningsplan inden for den ønskede tidshorisont, vurderer ledelsen, at en styrkelse af selskabets likviditetsberedskab med nettoprovenuet af emissionen på 45 millioner kroner er optimal, skriver Scape Technologies.

Pengene skal blandt andet bruges til øgede investeringer i forskning, produktudvikling og udvikling af distributionskanaler.

Mere end bilindustrien

Scape Technologies sigter blandt andet efter at udvide brugen af sin teknologi, der hovedsageligt har været anvendt i bilindustrien.

Det er ikke lykkedes Metal Supply at fange administrerende direktør Søren Bøving-Andersen for en kommentar, men i en pressemeddelelse siger han:

- Som noget nyt kan vores teknologiplatform også bruges til pakkehåndtering i store og små distributionscentre. Dermed kan virksomhederne erstatte dyrt og opslidende manuelt arbejde med håndtering af op mod 1.800 pakker per time per medarbejder. Vi kan også opsamle pakker og breve fra usorterede bunker og placere forsendelser under en stregkodelæser, der dirigerer pakkerne til næste distributionspunkt. Alt i alt ser vi en gylden mulighed for at sætte standarden på et hurtigt voksende marked, ikke mindst i Kina. Her vil vi udvikle et stærkt koncept sammen med konkrete slutkunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095